Stigende temperaturer i næsten hele landet
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 07/12/2023 - 07:00
Vejr og natur
Ustadigt, men vådest i nordvest.
Varsler om vedvarende og lokalt kraftig regn i dele af Galicien og de centrale bjerge.
Der advares også om kraftig vind med meget kraftige vindstød ved kysten og nord for Galicien og Asturien, samt i andre bjergområder helt i nord.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 12
Generelt hele landet
Halvøen og De Baleariske Øer vil være under indflydelse af et frontsystem, der giver skyet eller overskyet himmel og udbredt nedbør, der bevæger sig fra nordvest til sydøst, selvom de vil være usandsynlige og i hvert fald af en svag og spredt karakter på den sydlige tredjedel af halvøen og Levante. Det forventes at holde tørt helt i sydøst.
Nedbøren kan også blive ledsaget af lejlighedsvis tordenvejr eller haglbyger i nordvest.
På De Kanariske Øer forventes mere stabilt vejr med lidt eller delvis overskyet himmel og en lille sandsynlighed for svag og lejlighedsvis regn på de vestligste øer.
Temperaturerne vil stige kraftigt og praktisk talt over hele linjen, men især om natten på den nordvestlige del af fastlandet, hvor der ventes bemærkelsesværdige stigninger. Kun i Middelhavsområderne vil nattemperaturerne falde lidt, og omkring den øvre del af Ebro og de centrale bjerge vil dagstemperaturerne falde. Små ændringer på De Kanariske Øer. Frostgraderne vil være begrænset til Pyrenæerne samt de iberiske og cantabriske bjerge.
I morgen klokken 12
Málaga-provinsen
Meget skyet eller overskyet himmel med mulighed for svag og spredt nedbør. Sandsynligvis også en del tåge. Dagstemperaturerne er på vej op, men om natten sker der ikke de vilde ændringer, og dermed lander vi på 17 til 19 grader og ni til 15 i nat.
Gran Canaria
Overskyet i perioder med chance for svag og lejlighedsvis nedbør i løbet af den første halvdel af dagen på østsiden. Temperaturerne ændrer sig kun lidt og ligger på 19 til 23 grader.
Alicante-provinsen
Klar med højtliggende skyer i perioder, men i løbet af formiddagen tiltagende skydække med mulighed for svag og spredt nedbør, der bevæger sig fra vest til øst om eftermiddagen. Nattemperaturerne er uændrede, mens dagstemperaturerne er stigende, og det betyder 17 til 19 grader og otte til ni i nat.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.