Fortsat flot vejr, men lidt ustadigt i nord
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 07/07/2023 - 07:00
Vejr og natur
Meget varmt på Mallorca.
Varsler om byger og lokalt kraftige tordenbyger i Baskerlandet, Navarra og Pyrenæerne.
Der advares også om meget høje temperaturer på Mallorca og perioder med stærk vind på Galiciens kyst.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 12
Generelt hele landet
Skyet i perioder og mere overskyet i løbet af dagtimerne over den nordøstlige tredjedel af halvøen og sandsynlighed for byger og tordenvejr, som lokalt kan være kraftige i Baskerlandet, Navarra og Pyrenæerne.
Skyet i perioder over resten af det høje nord og den østlige tredjedel af halvøen samt på De Baleariske Øer, og vi kan ikke helt udelukke nogle byger eller tordenvejr af svagere og mere spredt karakter.
Efterhånden tiltagende skydække over den vestlige halvdel af Galicien på grund af ankomsten af en Atlanterhavsfront, og det giver byger om eftermiddagen og aftenen.
Letskyet himmel over resten af halvøen.
På De Kanariske Øer er der overskyet i perioder over de nordlige dele, hvilket kan give let regn i de højtliggende områder. Letskyet over de sydlige dele.
Stigende dagstemperaturer på den nordlige tredjedel af halvøen, faldende i den vestlige del af Andalusien og ellers ændrer de sig ikke meget i resten af landet - heller ikke om natten.
I morgen klokken 12
Málaga-provinsen
Letskyet eller klar himmel, dog perioder med lavthængende skyer og morgentåge ved kysten. Temperaturer med små ændringer på 29 til 33 grader og 19 til 23 i nat. Let vind fra skiftende retninger, men tendens til at komme fra vest og være tiltagende sidst på dagen.
Gran Canaria
I nord er det mest overskyet, men med vekslende skydække fra de centrale timer. Resten af dagen og på resten af øen letskyet eller klart. Temperaturer med lille ændring eller let fald på 19 til 24 grader. Moderat vind fra nord og nordøst, der er friskere på de østlige og vestlige sider, hvor der kan komme meget kraftige vindstød på op til 70 km/t.
Alicante-provinsen
Overskyet i perioder med sandsynlighed for lejlighedsvise byger, men tendens til letskyet om eftermiddagen. Temperaturer uden væsentlige ændringer på 30 til 33 grader og 19 til 23 i nat. Norden- og østenvind, moderat ved kysten og svag inde i landet.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.