Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Mere stabilt og solrigt

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 07/05/2024 - 07:00

Vejr og natur

Stigende temperaturer flere steder.

Varsler om lokalt kraftig eller vedvarende nedbør i de catalanske Pyrenæer med ret massive snemængder i højderne. 

Kraftig vind eller meget kraftige vindstød i Empordà og i den nedre del af Ebro-dalen.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 12

Generelt hele landet

Der forventes en gradvis stabilisering af vejret i det meste af landet med letskyet himmel eller med højtliggende skyer i perioder. 

Kun længst mod nord forventes en overskyet himmel med en tendens til opklaring i den vestlige halvdel, mens det er mere vedvarende i øst med nedbør ved nordvestkysten, i Pyrenæerne og det nordøstlige Catalonien - lejlighedsvis ledsaget af tordenvejr. Sne i Pyrenæerne i højder fra 1.400/1.800 meter, men efterhånden stiger snegrænsen til 1.800/2.000 meter. 

Om eftermiddagen er der udsigt til flere skyer over den østlige tredjedel af fastlandet og Balearerne, hvilket kan forårsage lejlighedsvise byger. 

Klar himmel eller perioder med højtliggende skyer over De Kanariske Øer, men der kan dog være nogle lavthængende skyer over de nordlige dele i begyndelsen af dagen.

Maksimumstemperaturerne stiger på Atlanterhavssiden og De Kanariske Øer, falder i Middelhavsområdet og ændrer sig kun lidt i resten. Minimumstemperaturerne stiger på den helt nordvestlige del af halvøen og falder i resten af landet, undtagen på De Kanariske Øer, hvor der kun sker få ændringer. 

Svag frost vil forekomme i Pyrenæerne, men vi kan ikke udelukke lokale frostgrader i andre nordlige bjerge. 

I den helt anden ende af skalaen er der mulighed for, at vi overskrider 30 grader i Guadalquivir og på De Kanariske Øer.

I morgen klokken 12

Málaga-provinsen

Letskyet eller klar himmel. Minimumstemperaturerne falder, og det samme gør maksimumstemperaturerne ved kysten, mens de er uændrede eller let stigende inde i landet. Det betyder 23 til 26 grader og 10 til 18 i nat.

Gran Canaria

Overvejende klar himmel bortset fra perioder med højtliggende skyer. På nordkysten i løbet af formiddagen kommer der af og til lavthængende skyer. Minimumstemperaturerne er uændrede, og maksimumstemperaturerne er svagt stigende, så de ligger på 18 til 24 grader.

Alicante-provinsen

Klar himmel med spredte, lavthængende skyer om morgenen og mere overskyet i løbet af dagtimerne i de indre egne. Temperaturerne er faldende til 22 til 24 grader og 11 til 15 i nat.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.