Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vejret 7. marts

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 07/03/2022 - 07:00

Vejr og natur

VEJR: I dag bliver igen noget ustadig, og i aften trækker en ny front ind fra vest.

Lokalt kraftige byger til dele af Valencia, mens der varsles sne helt ned i 800 meters højde på hele den nordlige halvdel af halvøen. 

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

På en stor del af halvøens sydøstlige dele vil der fortsat være ustabilitet med overskyet himmel og byger ledsaget af enkelte tordenbyger, som lokalt kan være kraftige i den sydlige del af Valencia. 

På resten af halvøen og Balearerne er det overskyet i perioder med mulighed for enkelte svage byger. 

En Atlanterhavsfront forventes at bevæge sig ind mod halvøen sidst på dagen vest for Galicien, og det giver øget skydække og sandsynlighed for let nedbør. 

På De Kanariske Øer er det overskyet i de nordlige højtliggende egne med sandsynlighed for lidt let nedbør, og overskyet i perioder over resten.

Stigende dagstemperaturerne på den nordvestlige tredjedel af halvøen. Nattemperaturerne har tendens til at falde i nord, hvor der også kommer udbredt svag frost. Koldest som vanligt i Pyrenæerne, men det kan også blive ret koldt i de cantabriske og centrale bjerge.

I morgen klokken 14

Málaga-provinsen

Skyet himmel med byger, som lejlighedsvis kan være ledsaget af tordenvejr. Temperaturerne ændrer sig kun lidt, så vi ligger på 13 til 19 grader og fem til ni i nat. Let vind fra skiftende retninger, men om eftermiddagen fra vestlig og tiltagende ved kysten.

Gran Canaria

Mod nord overskyet med opklaring i de centrale timer og måske enkelte spredte byger i den første halvdel af dagen. Andre steder letskyet, men efterhånden mere skyet i sydvest i løbet af eftermiddagen.

Temperaturerne ændrer sig sig kun lidt og ligger på 16 til 20 grader. Svag til moderat nordenvind, der er lidt kraftigere på de østlige og vestlige dele af øen i dagens første halvdel og tendens til aftagende vind fra midt på dagen og frem. Briser på nord- og sydvestkysten.

Alicante-provinsen

Skyet eller overskyet vejr med udbredt nedbør, som lokalt kan være kraftig og lejlighedsvis blive ledsaget af torden ved kysten i løbet af dagens første halvdel. Temperaturer med små ændringer på ni til 15 grader og seks til 10 i nat. Vind fra øst, der er moderat ved kysten og svag i de indre områder.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.