Efter en ualmindelig lun weekend, står den nu på sne!
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 08/04/2024 - 07:00
Vejr og natur
I dag kan byde på lidt af hvert ...
Mulighed for lokalt vedvarende nedbør i det vestlige Galicien og betydelige snemængder i Cantabrien.
Calima-varsel for De Baleariske Øer og det østlige Spanien.
Der advares også om perioder med stærk vind og meget kraftige vindstød i Galicien, Pyrenæerne, ved Alboran-kysten, på De Kanariske Øer og ved Det Cantabriske Hav.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 12
Generelt hele landet
En Atlanterhavsfront forventes at trænger ind over halvøen, og det giver gråvejr og nedbør til den nordvestlige halvdel, mest vådt som nævnt i Pyrenæerne, Cantabrien og Galicien, hvor det kan være vedholdende i den vestlige halvdel. Det vil sandsynligt også påvirke resten af landet sent i aften undtagen området ved Alborán og det helt østlige og sydøstlige af halvøen, hvor der ikke forventes nedbør.
Det forventes heller ikke at nå De Baleariske Øer, der blot får perioder med lidt skyer.
Lejlighedsvis tordenvejr - måske endda med hagl - er ikke udelukket på den nordlige halvdel af fastlandet.
Efter frontens passage ser det ud til, at der kan komme noget opklaring i den vestlige halvdel.
Før frontens passage vil der til gengæld være godt med skyer over den østlige tredjedel af halvøen, og det giver sandsynlighed for noget nedbør i de tidlige morgentimer i Aragón.
Der forventes snefald i de helt nordlige bjerge i højder over 2.000 meter, men den falder til 1.400/1.800 meter i Pyrenæerne og til 900/1.200 meter i resten, og der er altså udsigt til en god bunke sne i de cantabriske bjerge.
Calimaen ligger fortsat over De Baleariske Øer og den østlige del af halvøen, men der er dog tendens til at det bliver i lidt mildere grad end i går.
Maksimumstemperaturerne vil stige i en stor del af den nordøstlige tredjedel af halvøen, på Valencias kyst og på De Kanariske Øer, mens de vil falde kraftigt i resten af landet. Minimumstemperaturerne sker der ikke det store med på De Kanariske Øer og i Levante-området, mens de vil falde i resten. Der forventes svag frost i de nordlige bjerge.
I morgen klokken 12
Málaga-provinsen
Vekslende skydække i indlandet med mulighed for let regn fra om eftermiddagen, mere sandsynligt i bjergene. Letskyet ved kysten. Temperaturerne falder til 17 til 26 grader og ni til 17 i nat.
Gran Canaria
Skyet himmel på de nordlige kanter med sandsynlighed for lette og spredte byger. Andre steder letskyet eller klart. Temperaturerne er svagt faldende til 18 til 23 grader.
Alicante-provinsen
Overskyet i perioder og calima i dagens første halvdel. Temperaturerne er svagt faldende eller uændrede og ligger på 23 til 31 grader og 13 til 15 i nat.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.