Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Kviksølvet er på himmelflugt

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 08/08/2023 - 07:00

Vejr og natur

Hedebølgen fortsætter.

Varsler om meget høje temperaturer på halvøen, undtagen i den helt nordlige og østlige tredjedel. Der advares også om perioder med stærk vind på Galiciens kyst og ved Gibraltarstrædet.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 12

Generelt hele landet

Skyet i perioder og overskyet i løbet af dagen over den østlige tredjedel af halvøen samt i de iberiske og centrale bjerge, hvor der er mulighed for svage byger og tørt tordenvejr. 

Skyet eller letskyet himmel over dele af områderne ved Gibraltarstrædet og Melilla, de nordlige dele af De Kanariske Øer og i begyndelsen af dagen også i det nordlige Galicien og det cantabriske område. 

Letskyet eller klart i resten af landet.

Calima-varsel for den sydlige del af halvøen, men det kan også nå den nordlige del og de østligste af De Kanariske Øer. 

Dagstemperaturerne stiger over hele linjen, men mere markant i det indre af den nordlige halvdel og den østlige tredjedel. Nattemperaturerne stiger på den nordlige halvdel af halvøen.

Hedebølgen, der lagde sig over det meste af fastlandet i går, fortsætter i dag med temperaturstigninger, og det er især markant på den nordlige halvdel og i de indre egne.

Det ventes, at temperaturerne vil overstige 34 til 36 grader i store områder af den nordlige halvdel af halvøen, mens vi kommer op på 40 til 42 grader i store dele af den sydvestlige del af halvøen, lokalt helt op til 43 grader i Guadalquivir-dalen.

Hedebølgen ventes som minimum at vare til og med torsdag.

I morgen klokken 12

Málaga-provinsen

Klar himmel, bortset fra nogle perioder med mellem- og højtliggende skyer. Temperaturerne er uændrede, undtagen i de indre egne, hvor maksimumtemperaturerne vil stige. Det betyder 27 til 38 grader og 21 til 23 i nat.

Gran Canaria

Generelt letskyet, bortset fra mere skyet i perioder langs kysten og i det nordlige indland i løbet af den første halvdel af dagen og om natten. Temperaturer med små ændringer på 22 til 26 grader.

Alicante-provinsen

Lavthængende morgenskyer i perioder og mere overskyet i løbet af dagtimerne i det indre af landet. Minimumstemperaturerne er uændrede, og maksimumstemperaturerne er stigende, så vi lander på 30 til 34 grader og 18 til 23 i nat.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.