Vinterstormen Karlotta puster sig op
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 08/02/2024 - 07:00

Vejr og natur
Lidt af hvert i dag.
Varsler om vedvarende nedbør i det vestlige Galicien.
Der advares også om stærk vind i perioder til den nordvestlige del af halvøen, Andalusiens vestkyst og bjergsystemer - endda fare for meget stærk blæst på Galiciens kyst.
Der er tale om vinterstormen Karlotta, og det har fået myndighederne til at udsende et særligt varsel.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 12
Generelt hele landet
Efter flere uger med stabilt vejr, hvor det mest bemærkelsesværdige har været dannelsen af lavtliggende skyer, der har givet anledning til tåge og meget høje temperaturer, er højtrykket nu blevet svækket. Og det giver plads til fronter vestfra.
Allerede i får trak en kraftig Atlanterhavsstorm kaldet ‘Karlotta’ ind fra nordvest, og i dag og de kommende dage vil dens tilhørende fronter krydse halvøen og De Baleariske Øer og give intens vind, oprørt hav og udbredt nedbør. Karlotta laver sandsynligvis ballade helt indtil på lørdag.
Karlotta giver dog primært regn til den vestlige halvdel af halvøen, og den kraftigste nedbør ventes i Galicien.
Der ventes også snefald, men ikke meget kraftigt, i højder over 1.500 til 1.800 meter i de cantabriske og centrale bjerge og Pyrenæerne.
Dagstemperaturerne har tendens til at falde på den vestlige tredjedel af halvøen, mens der kun sker små ændringer i resten. Nattemperaturerne har tendens til at stige, undtagen i Andalusien og Middelhavsområdet. Frost forventes at være begrænset til Pyrenæerne.
I morgen klokken 12
Málaga-provinsen
Letskyet himmel, tiltagende til skyet eller overskyet i løbet af eftermiddagen. Let regn sidst på dagen er ikke udelukket, men det skulle dog holde tørt i Axarquía. Temperaturer med små ændringer på 17 til 21 grader og fire til 11 i nat.
Med dansk guide på eventyr i Málaga-provinsen? Læs mere HER.
Gran Canaria
Generelt klart vejr med mellem- og højtliggende skyer i perioder. Calimaen trækker sig tilbage i løbet af dagen. Dagstemperaturerne er svagt til moderat stigende på den østlige side og uden væsentlige ændringer på resten af øen. Temperaturerne er uændrede på 18 til 25 grader.
Alicante-provinsen
Perioder med mellem- og højtliggende skyer, som i de sene timer bliver til overskyet himmel, hvilket ikke udelukker svag nedbør i de indre egne. Temperaturerne er uændrede på 20 til 22 grader og otte til ni i nat.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.