Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Endelig er der udsigt til lidt forårssol

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 09/02/2023 - 07:00

Vejr og natur

Lidt køligere og blæsende mange steder.

Varsler om kraftig vind ved Gibraltarstrædet og Alboran, mens der advares om frost i den indre del af den nordlige halvdel af fastlandet og lokalt kraftig frost i Pyrenæerne.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

Skyet eller med overskyet himmel over den østlige tredjedel af halvøen og Balearerne med sandsynlighed for udbredt, svag nedbør, der dog kan blive noget kraftigere i området omkring Kap Nao og ledsaget af enkelte tordenbyger på de østlige af Balearerne. 

I den vestlige del af Andalusien bliver det overskyet med sandsynlighed for let regn, lidt kraftigere omkring Gibraltarstrædet. 

Letskyet eller klart vejr til resten af halvøen, bortset fra nogle få lavtliggende skyer om morgenen. 

På De Kanariske Øer tiltagende skydække med sandsynlighed for nedbør i dagens anden halvdel.

Dagstemperaturerne stiger på den sydvestlige del af halvøen og falder i Pyrenæerne og i den sydøstlige del. Nattemperaturerne vil falde på det meste af den nordlige halvdel af fastlandet. Kun få ændringer i resten. Der vil forekomme frost i den indre del af den nordlige halvdel af halvøen og i de sydøstlige bjergkæder og lokalt kraftig frost i Pyrenæerne.

I morgen klokken 14

Málaga-provinsen

Skyet eller overskyet med byger, der er mindre sandsynlige og kraftige i den østlige del af provinsen, hvor der ventes opklaring i løbet af eftermiddagen. Temperaturerne er uændrede eller stigende til 12 til 18 grader og fem til 12 i nat. Vind fra øst, der efterhånden er tiltagende til kraftig med lejlighedsvis meget kraftige vindstød, mindre kraftig i den østlige del af provinsen bortset fra om formiddagen, hvor det vil ruske got.

Vil du på tur med dansk guide i Málaga? Læs mere her

Gran Canaria

Overvejende overskyet, men opklaring i løbet af formiddagen. Mulighed for svag og lejlighedsvis nedbør, især i de indre egne i løbet af eftermiddagen, hvor lejlighedsvise byger ikke udelukkes. Temperaturer med små ændringer på 14 til 20 grader. Let vind fra skiftende retninger, der frisker op og kommer overvejende fra sydøst om eftermiddagen.

Alicante-provinsen

Overvejende overskyet med aftagende skydække i de sene timer. Der forventes byger i alle områder, men mere sandsynlige og hyppige i den nordlige del af provinsen og mere spredte og lejlighedsvise i resten. De vil aftage fra eftermiddagen og frem.

Temperaturerne falder til otte til 15 grader og tre til seks i nat og let frost i indlandsområderne. Vind fra nordøst, der er moderat ved kysten og svag inde i landet.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.