Østkysten får kraftige regnskyl, mens syd og indland stadig har sved på panden
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 09/07/2025 - 09:19

Vejr og natur
Tordenbyger i øst og hede i syd og indland.
- Kraftige tordenbyger og sandsynlighed for stærke regnskyl i den sydlige del af De Iberiske Bjerge, den nordlige del af Valencia Regionen og langs Cataloniens kyster, med mulighed for lignende forhold i Sistema Central.
- Dagstemperaturerne forventes er være ret høje med 34 til 36 grader i store dele af den sydlige halvdel af fastlandet og endda i indlandsområder i Galicien, det nordlige højland og i Ebro-dalen.
Klik her for flere informationer om dagens særlige vejrmeldinger
I dag klokken 12
Generelt hele landet
I dag forventes generelt stabilt vejr på Den Iberiske Halvø og De Baleariske Øer på grund af et højtryk, bortset fra Middelhavskysten. Fugtig luft vil her skabe lavthængende skydække og regnbyger i øst, mest hyppige i den sydlige del af De Iberiske Bjerge, den nordlige del af Valencia Regionen og langs Cataloniens kyster, hvor nedbøren kan blive vedvarende og lokalt kraftig.
Enkelte svage byger kan ikke udelukkes i bjergområder i indlandet om eftermiddagen, med større sandsynlighed for kraftigere nedbør i Sistema Central.
På De Kanariske Øer forventes perioder med skyer og endda overskyet vejr i nord i de bjergrige områder. Ellers letskyet til klart.
Dagstemperaturerne stiger på den nordlige halvdel af Den Iberiske Halvø, i indlandsområderne på den østlige tredjedel og på De Baleariske Øer, mens der sker lette fald i den nedre Ebro-dal og Extremadura. Markante stigninger forventes i indlandsområder i Galicien og den nordlige del af det Iberiske Bjergsystem.
Nattemperaturerne stiger i indlandsområder på den nordlige halvdel, i nordøst og den centrale zone, mens der forventes lette fald på De Baleariske Øer, i den øvre Ebro-dal og sydvest. På De Kanariske Øer forventes uændrede temperaturer.
Dagstemperaturerne forbliver som nævnt på 34 til 36 grader i store dele af den sydlige halvdel og endda i indlandsområder i Galicien, det nordlige højland og i Ebro. I disse områder på den sydlige halvdel og langs Middelhavskysten forventes nattemperaturer fortsat ikke at komme under 20 grader.
I morgen klokken 12
Málaga-provinsen
Letskyet med perioder af lavthængende skydække om morgenen langs kysten. Nattemperaturerne falder i indlandet og i de øvrige områder uændrede. Dermed lander vi på 30 til 33 grader om dagen og 19 til 25 om natten.
Gran Canaria
Overskyet i nord med sandsynlighed for svag regn i, efterfulgt af udbredt opklaring fra middagstid. Letskyet eller klart i øvrigt. Temperaturer med få ændringer på 21 til 24 grader.
Alicante-provinsen
Overskyet, men aftagende til letskyet om eftermiddagen. Sandsynlighed for enkelte byger langs kysten i dagens første halvdel. Nattemperaturer med få ændringer og dagstemperaturer i let fald, så den står på 31 til 33 grader om dagen og 20 til 25 om natten.
Klik HER for at se calima-varsel for de kommende dage.
Kan måske også interessere dig
Jo tak, det blev en skøn aften
Dejligt at få ladet batterierne op med positive ioner til at modstå den efterfølgende uge ...
Gode råd til de tusinder af rejsende, der står over for bøvl
Fire måneders Ryanair-strejke i Spanien starter på fredag
Snart kan du prøve Europas længste svævebane i Spanien
118 millioner euro puttes i lækker og bæredygtig adventurepark - et lille stykke Costa Rica i Europa.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.