Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vejret 9. marts

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 09/03/2022 - 07:00

Vejr og natur

VEJR: I dag letskyet med sol mange steder, men i nord kan der fortsat komme noget nedbør.

I dag varsles der perioder med kraftig vind på Galiciens vestkyst og stærk østenvind i Gibraltarstrædet. Lokalt vedvarende regn kan ikke udelukkes i det vestlige Galicien.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

I Catalonien, Valencia og på Balearerne vil der fortsat være ustabilt vejr med lejlighedsvise byger særligt i løbet af formiddagen, hvor der kan blive tale om decideret uvejr ved kysterne og i løbet af eftermiddagen i de indre egne. 

Ligeledes vil en ny, men dog ikke særligt aktiv, Atlanterhavsfront trænge ind gennem det nordvestlige område og give overskyet himmel og byger i Galicien og den vestlige del af De Cantabriske Bjerge. Det kan dog også give sprdte byger længere mod øst. 

På resten af halvøen skyet eller med overskyet - særligt i den nordlige halvdel og mulighed for nogle byger i bjergområderne i Catalonien og Valencia. 

På De Kanariske Øer overskyet i perioder og spredte byger i de højtliggende egne.

I det indre af halvøen og i Biscayabugten vil de maksimale temperaturer stige og de minimale temperaturer falde, uden at der sker større ændringer i resten af områderne. Der forventes frost på den nordlige højslette, i det iberiske system, den østlige halvdel af den sydlige højslette og i de sydøstlige bjergkæder samt mere intensivt i Pyrenæerne.

I morgen klokken 14

Málaga-provinsen

Klar himmel afbrudt af perioder med højtliggende skyer. Nattemperaturerne er uændrede eller faldende, mens dagstemperaturerne stiger. Dermed havner vi på 16 til 20 grader og fire til 10 i nat. Svag vind fra skiftende retninger, men efterhånden tendens til østenvind, som frisker op ved kysten og i Antequera-området.

Gran Canaria

Om morgenen overskyet i nord med sandsynlighed for enkelte lette byger og vekslende skydække resten af dagen med opklaring i de centrale timer. Andre steder er der perioder med højtliggende skyer i de tidlige morgentimer og letskyet resten af dagen, undtagen på den sydvestlige side, hvor der i de centrale timer kan blive overskyet med mulighed for svage og lejlighedsvise regnbyger.

Temperaturer på 16 til 21 grader. Vind fra nordøst, der er svag til moderat, men kraftigere på vestsiden og i de nordvestlige og sydøstlige områder. Briser på de sydvestlige kyster.

Alicante-provinsen

Om morgenen letskyet eller klart vejr, men om eftermiddagen bliver det overskyet i perioder i hele provinsen med svag og spredt regn i de indre egne. Temperaturer på 15 til 17 grader og fire til otte i nat. Vind fra vest, som drejer i syd og sydøst om eftermiddagen.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.