Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vejret: weekenden og næste uge

Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 28/09/2013 - 00:05

Vejr og natur


Efterårsvejret er over os med mere skyet vejr. Et lavtryk over Altanten trækker efterhånden bort, men bliver afløst af nye frontsystemer mid...

Efterårsvejret er over os med mere skyet vejr. Et lavtryk over Altanten trækker efterhånden bort, men bliver afløst af nye frontsystemer midt på ugen, som giver ustadigt vejr.

 

Vi får i begyndelsen af ugen igen et par dage med sol og varme, men fra onsdag middag bliver det igen ustadigt, det bliver køligere og der kan komme byger.

 

Costa del Sol får i weekenden skyet og diset vejr, og der kommer i dag nedbør. I løbet af dagen kommer der opklaring og sidst på eftermiddagen er det igen tørt. Det bliver mellem 20 og 26 grader og der kommer let til frisk vind fra sydvest. I nat bliver det mest tørt og vinden lægger sig. Søndag får vi stille vejr og mest tørt, med en smule sol til tider. Mandag bliver fortsat skyet, men det bliver tørt og i løbet af eftermiddagen kommer der en del sol. Der bliver op til 27 grader. Tirsdag og onsdag får vi op til 28 grader, og solrigt, men torsdag bliver det mere ustadigt og der kommer regn. Fredag og lørdag bliver solrige med mellem 20 og 27 grader, men næste søndag trækker det igen op til regn.

 

Costa Blanca går fri af uvejret og får i dag mest skyet, men tørt vejr, med mellem 21 og 28 grader og jævn til frisk vind fra sydvest. I morgen kommer der igen nogen sol, mandag bliver også solrig med uændrede temperaturer, men noget blæsende fra vest. Tirsdag og onsdag kommer der lidt sol og det bliver tørt, men herefter bliver det noget ustadigt og sidst på ugen kommer der byger og temperaturen falder til mellem 20 og 23 grader.

 

Costa Brava får i weekenden mest skyet vejr, men det bliver tørt og efterhånden kommer der nogen sol. Temperaturerne bliver mellem 22 og 23 grader hele døgnet. Mandag bliver ret solrig og der kommer også nogen sol tirsdag og onsdag, men herefter bliver det mere skyet og der kommer torsdag og fredag nogen regn. Næste weekend klarer det op, og der kommer igen en del sol.

 

Mallorca får i dag mest tørt vejr med en smule sol særligt om eftermiddagen. Temperaturen ligger mellem 22 og 28 grader. I morgen kommer der en del sol men det bliver lidt køligere og efterhånden også mere blæsende. Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag kommer der en del sol og vinden lægger sig lidt. Fra fredag bliver det mere skyet og lørdag kan der komme byger.

 

De Kanariske Øer får ret ustadigt vejr, med vind fra skiftende retninger. I weekenden bliver det ret varmt med op til 25 grader og ret stille vejr. Mandag, tirsdag og onsdag bliver det solrigt, men torsdag bliver det køligere og mere skyet, og der kan komme regn. Fredag og lørdag klarer det op øerne får del sol. Næste søndag kan der komme byger og lidt lavere temperaturer. 

 

Vejr i Spanien, lørdag kl. 15:00

 

Vejr i Spanien, søndag kl. 15:00

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.