Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vejret: weekenden og næste uge

Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 19/10/2013 - 00:05

Vejr og natur


I begyndelsen af næste uge kommer der mere ustadigt vejr, men det bliver stadig lunt, og der er også udsigt til at få lidt sol på næsen, s

I begyndelsen af næste uge kommer der mere ustadigt vejr, men det bliver stadig lunt, og der er også udsigt til at få lidt sol på næsen, særligt i de østlige egne. Sydspanien kan få efterårets første regnbyge, men efter et par dage med skyet vejr og nedbør klarer det igen op, og der kommer sol og varme igen sidst på ugen .

 

Costa del Sol får i weekenden let skyet og tørt vejr medmellem 18 og 23 grader og svag vind fra skiftende retning. Mandag bliver det fortsat letskyet, tørt og op til 24 grader, men tirsdag og onsdag bliver det overskyet og der kommer regn – langt om længe – selvom det ikke bliver i de store mængder. Resten af ugen bliver solrig med op til 24 grader og svag vind overvejende fra sydøst eller nordvest.

 

Costa Blanca får let skyet og varmt efterårsvejr. I dag kommer der mellem 19 og 26 grader, i morgen bliver en smule køligere. Mandag og tirsdag bliver let skyet eller overskyet, men stort set tørt, og uændrede temperaturer. Resten af ugen kommer der en del sol, og temperaturen bliver mellem 20 og 23 grader.

 

Costa Brava fårret skyet vejr og der kan komme en smule nedbør sidst på dagen. Temperaturen svæver døgnet rundt omkring 20 grader. I morgen eftermiddag kommer der nogen opklaring, og det bliver tørt. Mandag bliver det igen skyet, men der kommer ingen regn. Tirsdag kommer der op til 22 grader og nogen sol, onsdag, torsdag og fredag bliver solrige, men en smule køligere. Lørdag bliver det en overgang skyet, men i løbet af eftermiddagen klarer det op og søndag byder på en del sol.

 

Balearerne får ret tørt vejr, og der kommer også nogen sol. I dag bliver det skyet, men tørt med svag vind og op til 26 grader. I nat bliver det fortsat skyet, men i morgen klarer det op, og der kommer sidst på dagen nogen sol. Resten af ugen bliver let skyet med nogen sol og op til 26 grader. Der kommer svag vind og det holder tørt.

 

De Kanariske Øer får i dag en del sol og op til 25 grader, men i morgen kommer der flere skyer, især først på dagen. Der kan også komme en smule nedbør. Hele næste uge bliver vejret ret solrigt med svag vind, og vi skal helt frem til fredag, før det bliver mere skyet og blæsende. Næste weekend kan der komme nogen nedbør. 

 

Vejr i Spanien, lørdag kl. 15:00

 

Vejr i Spanien, søndag kl. 15:00

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.