Vejret: weekenden og næste uge
Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 30/11/2013 - 00:05
Vejr og natur
Vejrguderne byder på blandet vintervejr i den kommende uges tid med lidt blæst, vekslende skydække, lidt sol og nedbør. Vinden løjer efterh...
Vejrguderne byder på blandet vintervejr i den kommende uges tid med lidt blæst, vekslende skydække, lidt sol og nedbør. Vinden løjer efterhånden af, og det bliver knapt så koldt – med undtagelse af Sydspanien – der holder på vintervejret lidt endnu.
Costa del Sol får i løbet af næste uge stigende temperaturer og en del sol, men det bliver stadig koldt om natten. I dag op til 16 grader og nogen sol. I løbet af eftermiddagen blæser det en overgang op, og det bliver mere skyet. Natten til søndag tørt og ned til syv grader. I morgen solrigt og op til 15 grader med svag vind fra nordvest. Hele næste uge mest solrigt, mellem syv og 17 grader og let til svag vind fra forskellige retninger.
På Costa Blanca klarer det op i løbet af dagen, og der kommer en smule sol, men det bliver til gengæld mere blæsende fra nordvest. Mellem fem og 17 grader. I morgen nogen sol og let til frisk vind fra nordøst. Mandag en del sol og uændrede temperaturer, men tirsdag kommer der regn, og det bliver overskyet. Onsdag drejer vinden over i vest, og det klarer op. Resten af ugen kommer der en del sol og mellem syv og 17 grader.
Costa Brava får i dag overskyet vejr, og der kommer byger. Mellem syv og ni grader og i aften blæsende op til kuling fra nord. Søndag solrigt, men fortsat koldt med kuling fra nord, op til 11 grader. Mandag og tirsdag løjer vinden noget af, og det klarer op, men det bliver fortsat blæsende. Fra midt på ugen solrigt og ret stille vejr, og temperaturen stiger til mellem otte og 13 grader. Lørdag en overgang mere skyet, der kan komme en smule regn, og det bliver igen koldt.
Balearerne får i løbet af dagen en del regn, det bliver overskyet og op til 18 grader. Mellem otte og 12 grader og ret svag vind fra østlig retning, som i løbet af i morgen blæser op til frisk vind. Mandag fortsat skyet, men det skulle holde tørt. Mellem ti og 12 grader. Tirsdag morgen mulighed for regn, men derefter klarer det op, og de næste dage bliver solrige med svag vind fra nord og mellem ti og 16 grader. Næste weekend igen mere ustadigt og mulighed for byger.
De Kanariske Øer får ret skyet vejr, og der kommer også noget regn ind i mellem. Svag vind fra øst og mellem 18 og 20 grader. Mandag og tirsdag ret overskyet og regn, resten af ugen vekslende skydække og regn, men også lidt sol mellem skyerne. Efterhånden faldende temperaturer til mellem 16 og 18 grader.
Vejr i Spanien, lørdag kl. 15:00
Vejr i Spanien, søndag kl. 15:00
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.