Vejret: weekenden og næste uge
Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 07/12/2013 - 00:05
Vejr og natur
Sol er hovedingrediensen på vejrmenuen i den kommende tid, men det bliver til gengæld koldt. De fleste steder lander dagtemperaturen under 20 ...
Sol er hovedingrediensen på vejrmenuen i den kommende tid, men det bliver til gengæld koldt. De fleste steder lander dagtemperaturen under 20 grader, så læg ikke vintertøjet for langt væk.
Vejret bliver stadig vinterkoldt, men knapt så blæsende og vådt som i forrige uge. Den forlængede helligdagsweekend er en oplagt mulighed for at tage en tur op i sneen. I Sierra Nevada skinner solen, og der er 14 km pister at boltre sig i. Men nyd det, for midt på ugen bliver det mere ustadigt og skyet.
Vejret bliver solrigt og tørt på Costa del Sol, især først på ugen, men efterhånden som ugen skrider frem bliver det mere skyet og koldt. I dag og i morgen kommer der en del sol og mellem otte og 15 grader med svag vind fra skiftende retninger. Mandag kommer der letskyet vejr, og en overgang bliver det mere blæsende. Vinden skifter over i sydøst, og de næste dage får vi mere skyet vejr. Det holder dog stadig tørt, og der kommer en del sol og stigende temperaturer. Fra onsdag bliver det mere skyet, men stadig tørt, og temperaturerne bliver mellem ti og 17 grader.
Også på Costa Blanca bliver det ret solrigt, især først på ugen. I dag og i morgen bliver vejret solrigt med svag vind fra skiftende retninger og mellem syv og 16 grader. Fra i morgen eftermiddag bliver det lidt mere skyet, men fortsat tørt, og der kommer også nogen sol ind i mellem. Torsdag bliver det ret skyet, nattemperaturerne stiger og det holder fortsat tørt. Næste weekend bliver vejret ret solrigt, men koldere.
Costa Brava får ret solrigt vejr, og det bliver tørt det meste af ugen. I dag og i morgen kommer der en del sol, svag vind fra nord og temperaturer på mellem otte og 12 grader. Mandag bliver det fortsat klart, men tirsdag bliver det en overgang mere skyet. Resten af ugen ret solrigt og vindstille, mellem otte og ti grader. Næste weekend bliver koldere.
Balearerne får i dag endnu en del sol, mellem otte og 14 grader, og i morgen bliver det en overgang mere skyet men tørt. De næste dage kommer der nogen sol, det holder fortsat tørt, og der kommer svag vind fra nord.
De Kanariske Øer får fortsat ustadigt vejr. Det bliver skyet, og der kommer byger ind i mellem. Temperaturerne bliver 18 til 20 grader med ret svag vind fra sydøst, som i løbet af de næste dage frisker op og det bliver efterhånden mere skyet. Torsdag bliver det overskyet og der kommer byger, men sidst på ugen klarer det op, og der kommer igen nogen sol.
Vejr i Spanien, lørdag kl. 15:00
Vejr i Spanien, søndag kl. 15:00
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.