Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vejret: weekenden og næste uge

Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 01/02/2014 - 00:05

Vejr og natur


Starten af februar byder på en lidt blandet landhandel med sol, blæst og nedbør. På de spanske ferieøer, Balearerne og på De Kanariske Øe...

Starten af februar byder på en lidt blandet landhandel med sol, blæst og nedbør. På de spanske ferieøer, Balearerne og på De Kanariske Øer en del sol og stort set tørt, men i de vestlige og i de sydlige egne bliver det mere skyet.

 

Det bliver ikke meget sol over Costa del Sol i den kommende uges tid. I weekenden bliver det ret skyet, men tørt og med mellem syv og 16 grader. Dog kommer der nogen opklaring i løbet af dagen, i morgen en smule sol og vinden lægger sig i løbet af eftermiddagen. Mandag overskyet med byger, og det bliver koldt: helt ned til mellem syv og 12 grader. Tirsdag og onsdag lidt sol, vind fra skiftende retninger, torsdag vekslende skydække, men fredag og lørdag kan der til gengæld komme en del sol. Men, men, men: et nyt lavtryk lurer forude og kommer med mere skyet vejr og byger.

 

Costa Blanca bliver det letskyet og solrigt i weekenden. Mellem syv og 15 grader og ret blæsende fra vest. Mandag en overgang nogen sol, men efterhånden mere skyet og med dalende dagtemperaturer. Onsdag kan der komme byger, men så klarer det op fra vest, og der kommer en del sol resten af ugen. Fredag op til 17 grader.

 

Costa Brava får i dag overskyet vejr, og der kommer også en del regn med mellem otte og 11 grader. Søndag morgen klarer det til gengæld op, det bliver stille vejr med sol fra en nogenlunde klar himmel. Mandag igen mere skyet, og vinden frisker op, tirsdag en overgang klart, men i løbet af natten blæsende. Onsdag op til kuling fra sydvest, men solrigt og med uændrede temperaturer. Torsdag og fredag sol og op til 14 grader. Sidst på ugen igen mere blæsende, men tørt.

 

Mallorca og resten af Balearerne får en del sol det mest af ugen. I dag efterhånden nogen opklaring, men kun en smule sol og ret koldt med mellem fem og 14 grader. Søndag solrigt og endnu køligere: om dagen kommer den ikke over 11 grader. Mandag og tirsdag solrigt, onsdag mere skyet og mulighed for lidt regn, torsdag ret blæsende og nogen sol, men fra fredag igen en del sol og tørt.

 

De Kanariske Øer får også en del sol. I weekenden endnu mulighed for en smule regn, men også lidt sol mellem skyerne og 16 til 18 grader. Mandag nogen sol, natten til tirsdag mere skyet og mulighed for en smule regn, men fra onsdag klarer det op, og resten af ugen byder på tørt og solrigt vejr.

 

Vejr i Spanien, lørdag kl. 15:00

 

Vejr i Spanien, søndag kl. 15:00

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.