Vejr: Weekenden og næste uge
Skrevet af , lør, 22/02/2014 - 00:05
Vejr og natur
Vi får mere tørt og solrigt vejr her i weekenden, men det bliver også koldere. Så hold dig i solen, eller klæd dig fornuftigt på. Hele næ...
Vi får mere tørt og solrigt vejr her i weekenden, men det bliver også koldere. Så hold dig i solen, eller klæd dig fornuftigt på. Hele næste uge byder på ret tørt vejr, nogen sol og vekslende skydække.
Costa del Sol får hele ugen en del sol, og det bliver tørt. I dag og i morgen mest solrigt, mellem otte og 18 grader og ret svag vind fra skiftende retning. I morgen eftermiddag bliver det mere skyet, og der kan komme en enkelt byge. Mandag morgen klarer det op, vinden drejer over i vest og i de næste dage bliver det letskyet og tørt. Onsdag stiger temperaturene til mellem 12 og 18 grader. Resten af ugen stort set uændret, næste weekend mere skyet og lidt køligere.
Costa Blanca får solrigt og tørt vejr, mellem otte og 15 grader, og mest svag vind fra forskellig retning – i aften en overgang mere blæsende – men vinden lægger sig igen. Hele næste uge bliver der tørt med nogen sol, tirsdag en overgang mere blæsende. Fra fredag bliver det mere skyet, og vinden frisker op til hård vind til kuling.
Costa Brava får solrigt vejr, svag vind og temperaturer på mellem ni og 11 grader. Søndag eftermiddag en overgang mere blæsende. Mandag og tirsdag tørt og letskyet, let til frisk vind fra sydvest, og ti – 12 grader. Onsdag mulighed for en smule nedbør, torsdag skyet og fredag regn og blæsende. I weekenden skulle det klare op, og der kommer igen nogen sol.
Balearerne får solrigt vejr, svag vind og mellem seks og 15 grader. Mandag letskyet, tirsdag sol, men natten til onsdag bliver det mere skyet. Onsdag og torsdag en del sol, stigende temperaturer. Fredag efterhånden skyet, der kommer regn, og det bliver blæsende. Næste weekend er der nogen sol og kun en smule regn, men det bliver køligere, helt ned til mellem fire og 12 grader.
Dagen starter blæsende, men der kommer efterhånden nogen opklaring og sol. Mellem 14 og 17 grader. Mandag bliver det igen skyet, der kan komme regn, og det bliver mere blæsende fra nordøst. Midt på ugen klarer det op, det bliver tørt men skyet, og fortsat ret blæsende.
Vejret i Spanien, lørdag kl. 15:00
Vejret i Spanien, søndag kl. 15:00
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.