Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vejret: weekenden og næste uge

Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 28/01/2012 - 00:02

Vejr og natur


Det bliver mere ustadigt her i weekenden. Det højtryk som har givet sol og tørt vejr i den seneste uges tid, er på vej væk, og det bliver nu...

Det bliver mere ustadigt her i weekenden. Det højtryk som har givet sol og tørt vejr i den seneste uges tid, er på vej væk, og det bliver nu erstattet af mere ustabilt vejr.

To lavtryk fra syd- og nordvest er trukket ind over landet, og det giver lavere temperaturer og nedbør – flere steder i form af sne.

 

Det ene lavtryk, der kommer fra sydvest, trækker efterhånden ind over de sydlige egne, mens det andet, som ligger ud for den spanske nordvestkyst, bevæger ind i landet fra nord. Natten til mandag kommer et nyt lavtryk ind fra nord, og det kan give en del nedbør i de nordøstlige egne og på Balearerne.

Selv om der kommer regn flere steder, er der ikke udsigt til kraftig nedbør. Det bliver derimod koldere. Lavtrykkene fører mere blæst med sig, og det gør, at det kommer til at føles koldere, end det egentlig er.

 

- Når det blæser på denne tid af året, føles det koldere, siger talsmand for Meteorologisk Institut, Ángel Rivera.

 

Dagtemperaturene falder lørdag med én til to grader, mens de søndag dykker med tre til fire grader.

 

Costa del Sol ser dog ud til at gå fri af de nye lavtryk. I dag kan der komme nogen nedbør, men i løbet af eftermiddagen klarer det op, og søndag bliver det mest klart og solrigt. Det bliver til gengæld koldt – natten til mandag ned til fem grader og om dagen op til 15. Hele næste uge mest tørt og en del sol, men fortsat koldt – mellem to og 11 grader.

 

Costa Blanca får også en del sol. Lørdag skyet, men efterhånden klarer det op, og søndag bliver tør og ret solrig. Mellem seks og 12 grader. Næste uge en del sol og fortsat tørt, midt på ugen bliver det kortvarigt mere skyet, mens weekenden ser ud til at blive tør og solrig.

 

Costa Brava får koldt vejr næste uge. I weekenden ret overskyet og mulighed for nogen nedbør, mellem frysepunktet og ni grader. Mandag nogen sol, tirsdag igen skyet og nogen nedbør, muligvis som sne, mens resten af ugen bliver solrig og tør, men koldt: ned til minus fire grader.

 

Balearerne får ret overskyet vejr her i weekenden, og der kommer en smule nedbør. Resten af ugen ret ustadigt, med vekslende skydække, nogen sol og men også byger ind i mellem. Mellem fire og syv grader, næste weekend falder temperaturen til minus grader.

 

Heller ikke De kanariske Øer går helt fri af det nye lavtryk, som giver mere skyet vejr og byger.
Næste uge vekslende skydække men mest tørt, mellem 14 og 17 grader.
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.