Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vejret: weekenden og næste uge

Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 02/06/2012 - 00:10

Vejr og natur


Vi har taget hul på den første sommermåned, og du kan godt forberede dig på en varm weekend med bredskygget hat og solcreme – husk den hø...

Vi har taget hul på den første sommermåned, og du kan godt forberede dig på en varm weekend med bredskygget hat og solcreme – husk den høje faktor, hvis ikke du vil blive skoldet af solens bagende stråler.

Frem for alt bliver det varmere om natten – ud med vinterdynen og ind med lune aftener på terrassen...

 

Costa del Sol byder på stigende varme; i dag op til 29 grader, og søndag helt op til 31. Letskyet og nogen dis, men frem for alt varmt og solrigt. Fra mandag bliver det dog en smule mere svalt, når temperaturen i løbet af ugen falder til mellem 25 og 27 grader. Men det bliver varmere om natten. Laveste nattemperatur ligger sig flere steder på 23 grader.

 

Også på Costa Blanca bliver det varmt i weekenden. I dag op til 30 grader og vind fra forskellig retning. Men søndag bliver det mere skyet med nogen nedbør, og temperaturen falder til 25 grader. Fra mandag klarer det igen op, og der kommer en del sol med mellem 20 og 25 grader døgnet rundt.

 

Costa Brava bliver det mere udstadigt. I dag dog nogen sol og tørt og med op til 31 grader, om natten ned til 22 grader. I morgen bliver det til gengæld skyet, og der kommer en del nedbør, som fortsætter mandag. Temperaturen falder mærkbart til mellem 17 og 23 grader. Tirsdag klarer det op, og det bliver igen varmt med mellem 18 og 27 grader. Det holder frem til fredag, hvor det igen bliver skyet, og der kan komme en lille smule regn.

 

Mallorca blive det i dag varmt og solrigt og med op til 31 grader, men i løbet af søndagen trækker et skydække ind over øerne, og det kan give en smule regn. Resten af ugen tørt og solrigt og op til 31 grader, minimumtemperaturen stabiliserer sig på omkring 20 grader.

 

De køligste temperaturer finder vi overraskende nok på De Kanariske Øer, der må nøjes med mellem 18 og 23 grader, og selvom det skulle holde tørt og kun blive letskyet, så bliver det altså noget blæsende fra nord eller nordøst.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.