Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vejret: weekenden og næste uge

Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 14/07/2012 - 00:15

Vejr og natur


Costa del Sol ser ud til at gå nogenlunde fri af den hedebølge, der har lagt sig som en dyne over store del af de sydøstlige egne, men i dag ...

Costa del Sol ser ud til at gå nogenlunde fri af den hedebølge, der har lagt sig som en dyne over store del af de sydøstlige egne, men i dag bliver pænt lun.

 

 

Meteorologerne lover tørt og varmt vejr. Eneste undtagelser er de nordvestlige egne, hvor det bliver skyet, og der kan komme byger. Her ligger dagtemperaturen på omkring 20 grader. Madrid byder på 34 grader, og de indre egne i Sydøstspanien får bagende sol og op til 39 grader.

 

Costa del Sol får det ret varmt i dag med op til 37 grader, men i næste uge bliver det mellem 22 og 31 grader, hvilket er helt normalt for denne tid på sommeren. Ret svag vind fra østlige retning. I løbet af torsdag og fredag begynder det at blive varmere igen, når termometret kommer op på 32 grader.

 

Også på Costa Blanca bliver det tørt og solrigt med mellem 24 og 32 grader og ret svag vind fra forskellige retning, dog overvejende fra øst. Mandag eftermiddag skifter vinden over i nord, og der kan komme en lille smule nedbør.

 

Costa Brava kommer der stort set også kun sol og varme i den næste uges tid. Svag vind fra forskellig retning og mellem 19 og 33 grader. Varmest bliver onsdag og torsdag med 32 til 33 grader.

 

Balearerne får ret varmt vejr med op til 33 grader. Her i weekenden solrigt og ret behageligt med mellem 22 og 28 grader og frisk vind fra nordøst. Men fra tirsdag bliver det varmere, og onsdag og torsdag er der varsel om op til 34 grader. Næste weekend bliver det igen køligere.

 

De Kanariske Øer mest solrigt og mellem 20 og 27 grader, svag til let vind fra vestlig retning.
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.