Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vejret: weekenden og næste uge

Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 21/07/2012 - 00:05

Vejr og natur


Sol, sol, sol og atter sol. Sådan ser vejrudsigten ud for hovedparten af Spanien lige med undtagelse af de nordvestlige egne og Nordspanien, so...

Sol, sol, sol og atter sol. Sådan ser vejrudsigten ud for hovedparten af Spanien lige med undtagelse af de nordvestlige egne og Nordspanien, som får mere skyet vejr med en byge i ny og næ.

 

 

Det bliver ret varmt i den næste uges tid. På Costa del Sol vil termometret i eftermiddag nå op på 37 grader, mens nattemperaturen ikke falder til meget under 27 grader. Årsagen er varm luft fra nord, som i løbet af lørdagen vælter ind over området. Søndag bliver heldigvis lidt køligere, da vinder drejer over i sydøst, og det får termometret til at dale til mellem 22 og 29 grader. Resten af ugen stort set uændret med tørt og solrigt vejr, vind fra østlig retning indtil næste weekend, hvor vinden igen drejer i nord, og det bliver varmere.

 

Costa Blanca kan glæde sig over ret behagelige sommertemperaturer, som hele weekenden holder sig mellem 23 og 28 grader. Vind fra skiftende retning. Begyndelsen af næste uge fortsætter med ret lave sommertemperaturer, og vi skal helt frem til torsdag, før termometret når op over 30 grader. Torsdag vender vinden en overgang om i nord, og det giver et temperaturhop på omkring fem grader. Fredag og lørdag op til 35 grader, mens søndag bliver lidt mere behagelig med omkring 30 grader.

 

Costa Brava får i dag ret køligt vejr, og det bliver lidt mere skyet. Lørdag letskyet og mellem 21 og 26 grader, mens det søndag eftermiddag bliver op mod 30 grader. Svag vind fra forskellig retning. Men fra mandag går det så løs med konstant stigende temperaturer og sol fra en klar himmel. Torsdag op til 35 grader, og det varme vejr fortsætter ugen ud.

 

Også på Balearerne er der udsigt til en behagelig weekend. Lørdag solrigt og mellem 20 og 28 grader, søndag vekslende skydække. Fra næste uge stiger temperaturerne dog støt, og det bliver tørt og solrigt. Sidst på ugen op til 37 grader.

 

De Kanariske Øer går heller ikke helt udenom sommervarmen, selv om sidste uges hedebølge nu endelig ser ud til at være på retur. Mest solrigt og ret svag vind fra nordlig retning med mellem 21 og 28 grader. I løbet af ugen daler temperaturene yderligere til omkring 25 grader.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.