Vejret: weekenden og næste uge
Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 24/09/2011 - 05:44
Vejr og natur
Efteråret er kommet - helt præcist så startede det fredag kl 11.05. Hele landet har da også fået mere skyet vejr, og der kommer byger med m...
Efteråret er kommet - helt præcist så startede det fredag kl 11.05. Hele landet har da også fået mere skyet vejr, og der kommer byger med mulighed for torden i de nordlige egne og enkelte steder i Midtspanien. I den sydlige del mest tørt og efterhånden kommer der igen nogen sol.
Efteråret varer 89 dage og 20 timer, og slutter dermed den 22. december, når vinteren tager over. Men det er stadig ret varmt i Sydspanien, hvor der i går blev målt 32 grader, mens laveste temperatur blev målt i Vitoria i Nordspanien, der kun kunne præstere otte grader.
Koldere og mere udstadigt
Weekenden byder på vådt vejr i den nordlige del, mens det bliver ret solrigt i de sydlige egne. Søndag breder regnvejret sig til Valencia-regionen, Galicien og Balearerne.
Meteorologisk Institut forudser, at det i løbet af næste uge blive mere udstadigt, når flere frontsystemer tørner sammen. Det giver koldere og mere ustadigt vejr.
Málaga Provinsen får mest tørt vejr næste uge og en del sol. Mellem 20 og 26 grader. Næste weekend ser ud til at blive solrig og varm med op til 30 grader. Svag vind fra syd-sydøst.
Valencia Regionen får i løbet af weekenden mere skyet vejr med byger og op til 23 grader. Lørdag overskyet og med byger, søndag opklaring med en del sol og op til 26 grader. Næste uge mest tørt, men sidst på ugen bliver det igen overskyet, og der kan komme byger.
Balearerne får også mest skyet vejr og byger, men søndag klarer det igen op, og temperaturene holder sig på mellem 18 og 26 grader. Næste uge mest tørt, men sidst på ugen bliver det igen mere skyet, og der kan komme byger.
De Canariske Øer ser ud til at få ret varmt og solrigt efterårsvejr. Hele ugen en del sol og mellem 18 og 24 grader - sidst på ugen bliver det endnu varmere og masser af sol.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.