Vejret weekenden og næste uge
Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 18/08/2012 - 00:05
Vejr og natur
Det bliver varmt i den næste uges tid. Meget tyder på, at det bliver varmere i den nordøstlige del, end i syd og at Costa del Sol går fri af...
Det bliver varmt i den næste uges tid. Meget tyder på, at det bliver varmere i den nordøstlige del, end i syd og at Costa del Sol går fri af den værste hedebølge.
Costa del Sol får i weekenden noget diset vejr og op til 30 grader. Laveste temperatur 26 grader. Svag vind fra nord- eller sydøst. Mandag og tirsdag ret solrigt og svag vind fra nord- eller sydøst, mellem 23 og 30 grader, men fra onsdag bliver det noget varmere. Fortsat svag vind fra østlige retning, og op til 33 grader. Sidst på ugen stigende temperaturer og op til 35 grader.
I Valencia bliver det i weekenden let skyet og op til 28 grader, men fra mandag bliver det varmere, når temperaturen stiger til 33 grader grader. Laveste temperatur omkring 24 grader, som torsdag stiger til 29 grader. Næste weekend bliver det til gengæld mere skyet, og der kan komme lidt regn, mellem 25 og 30 grader.
På Costa Blanca bliver det lidt køligere, i weekenden mellem 24 og 29 grader, men fra mandag biiver det rigtig varmt, når temperaturen stiger til 33 grader. Tirsdag endnu varmere, op til 37 grader, og termometret topper i løbet af de næste dage på 35 til 36 grader. Selv om det i slutningen af ugen igen bliver en smule køligere, vil termometret stadig ligge omkring de 35 grader. Laveste temperatur omkring 24 grader.
Balearerne får også varmt vejr, når hedebølgen fejer ind over landet. Hele ugen solrigt og mellem 24 og 35 grader, svag vind fra øst eller sydøst.
De Kanariske Øer får også varmen at føle, mellem 22 og 26 grader og solrigt. Let til svag vind fra nord
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.