Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vejret weekenden og næste uge

Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 10/11/2012 - 00:05

Vejr og natur


Det ustadige efterårsvejr fortsætter i den næste uges tid. Selv om der er udsigt til nogen opklaring her i weekenden, så er det ikke slut me...

Det ustadige efterårsvejr fortsætter i den næste uges tid. Selv om der er udsigt til nogen opklaring her i weekenden, så er det ikke slut med regnen. Næste uge trænger et nyt lavtryk ind over landet, og det giver mere nedbør, særligt i de østlige egne.

 

Costa del Sol får i løbet af i dag mest tørt og solrigt vejr, men i aften og i nat bliver det mere skyet, og der kan komme lidt regn. Temperaturen falder i nat til 12 grader og holder sig søndag på mellem 12 og 13 grader. Resten af weekenden mest tørt og ret skyet. Mandag formiddag solrigt, men koldt - helt ned til 11 grader. Tirsdag og onsdag fortsat solrigt, og om dagen op til 20 grader, men natten til torsdag bliver det igen overskyet, og hele torsdag kommer til at stå på regn. Fredag opklaring og næste weekend bliver tør med vekslende skydække og mellem 13 og 20 grader.

 

Mens Costa del Sol kan se frem til et par solstrejf ind i mellem skyerne, bliver det ret vådt på Costa Blanca, hvor der er udsigt til en del nedbør næste uge. I dag endnu nogen sol og tørt med op til 19 grader, men søndag bliver det overskyet, og der kommer nedbør. Mellem 12 og 14 grader døgnet rundt. Mandag bliver mest tør med lidt sol og op til 17 grader, men tirsdag går det igen løs med byger og overskyet vejr, som fortsætter resten af ugen.

 

Costa Brava får mest tørt vejr. I weekenden letskyet og lidt sol med mellem 13 og 16 grader og ret blæsende fra sydvest. Søndag vender vinden i nord. Mandag tørt og solrigt, og i løbet af dagen hård vind som tager til. Tirsdag kuling, overskyet og byger, onsdag fortsat skyet, men vinden aftager efterhånden til jævn til frisk. Torsdag solrigt og mellem 13 og 16 grader, fredag mest skyet, lørdag en del sol og søndag overskyet med byger.

 

Balearerne også ret udstadigt vejr. Først på dagen endnu regn, men i løbet af eftermiddagen bliver det mest tørt. Mellem 15 og 17 grader og jævn til frisk fra vest. Søndag efterhånden skyet og byger, mandag tørt og lidt sol, men til gengæld blæsende med helt op til kuling fra nordøst. Tirsdag, onsdag og torsdag blæsende skyet og byger, fredag nogen opklaring og sol ind i mellem. Næste weekend fortsat ustadigt og mulighed for byger.

 

Heller ikke De Kanariske øer går fri af det ustabile efterårsvejr. Selv om det ser ud til, at det er slut med den seneste tids uvejr, bliver det stadig ret skyet, og der kommer nogen nedbør. Mellem 20 og 22 grader og kun en smule sol.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.