Vejret: weekenden og næste uge
Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 15/12/2012 - 00:05
Vejr og natur
Der er ikke meget sne og frost over decembervejret i Spanien. Dagene op til jul byder på ret lunt og tørt vejr, og der kommer også nogen sol....
Der er ikke meget sne og frost over decembervejret i Spanien. Dagene op til jul byder på ret lunt og tørt vejr, og der kommer også nogen sol. Midt på ugen bliver det mere ustadigt, men langtidsudsigten byder på ret fint julevejr langs Middelhavskysterne og på De Kanariske Øer.
Costa del Sol får i dag mest skyet og ret lunt vejr efter årstiden med mellem 13 og 17 grader, svag vind fra øst, som skifter over i nord. Søndag og mandag nogen sol og mellem 16 og 19 grader. Tirsdag, onsdag og torsdag ret klart og solrigt med let til frisk vind fra nordvest, men fredag bliver det mere skyet, og der kan komme en smule nedbør. Næste weekend bliver ret solrig, og lillejuleaftensdag kan der komme helt op til 23 grader.
På Costa Blanca kommer der i løbet af dagen nogen opklaring med mellem 15 og 19 grader og let til frisk vind fra vest. Søndag lidt køligere med en del sol og ret blæsende. Resten af ugen nogen sol og tørt og mellem 13 og 19 grader. Fra torsdag bliver det lidt køligere, men stadig tørt og med nogen sol. Søndag, lillejuleaftensdag, ret solrigt og op til 19 grader, men blæsende fra vest-nordvest.
Costa Brava får i weekenden tørt vejr og nogen sol, vinden lægger sig, og temperaturen kommer til at svinge mellem syv og 15 grader. Fra mandag bliver det mere skyet, men stadig tørt, tirsdag overskyet og nogen nedbør. Nattemperaturen falder til seks grader, mens højeste dagtemperatur kommer til at ligge på 12. Resten af ugen vekslende skydække, enkelte byger, svag vind fra forskellig retning og lørdag ned til to grader.
Balearerne får ret solrigt vejr, og der kommer kun enkelte byger. I dag letskyet og blæsende fra syd-vest og mellem 14 og 19 grader, søndag solrigt og knapt så blæsende. Resten af ugen nogen sol, tørt og mellem 11 og 19 grader. Fra fredag bliver det køligere, men resten af ugen byder på en del sol og mest tørt vej.
De Kanariske Øer får mest solrigt vejr i den næste uges tid. Mellem 17 og 20 grader og ret svag vind fra nordøst. I slutningen af ugen mere skyet, men stadig tørt og nogen sol.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.