Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vejr: weekenden og næste uge

Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 16/03/2013 - 00:05

Vejr og natur


Efter en skyet og regnvåd weekend klarer det igen op, og næste uge kommer der varmere vejr med en del sol. Foråret er vist endelig over os, m...

Efter en skyet og regnvåd weekend klarer det igen op, og næste uge kommer der varmere vejr med en del sol. Foråret er vist endelig over os, men der kan altså stadig komme en enkelt byge ind i mellem.

 

Costa del Sol får i weekenden mest skyet vejr, og der kommer også nogen nedbør. Temperatur mellem ni og 16 grader og let til svag vind fra øst eller nordøst. Søndag eftermiddag lidt sol mellem bygerne, og mandag bliver det mest klart, men tirsdag bliver det igen skyet, blæsende og vådt. Men så fra onsdag løjer vinden af, og der kommer en del sol resten af ugen og temperaturer mellem ni og 18 grader.

 

Costa Blanca får også ret skyet vejr, og der kommer en smule nedbør i nat, men i løbet af i morgen klarer det op. Resten af ugen byder på en del sol, med undtagelse af onsdag, som bliver skyet og regnfuld. Temperaturer i dag og i morgen mellem otte og 14 grader og svag vind fra vest eller nordvest. I løbet af ugen stigende temperaturer til mellem 13 og 19 grader.

 

Costa Brava får i dag tørt, skyet vejr, men der kommer også lidt solstrejf mellem skyerne. Mellem tre og 13 grader. I morgen og på mandag ret skyet med byger, men til gengæld bliver det lunere; mellem otte og 11 grader og ret svag vind fra syd. Fra tirsdag klarer det op, og resten af ugen kommer der en del sol med temperaturer på mellem fire og 18 grader.

 

Balearerne får letskyet og tørt vejr, og temperaturer på mellem tre og 13 grader, men i morgen og mandag bliver det skyet, og der kommer nedbør. Dog begynder temperatun stille og roligt at stige. Resten af ugen en del sol, med undtagelse af onsdag, hvor det igen bliver skyet, og der kommer lidt nedbør. Ret svag vind fra skiftende retning.

 

De Kanariske Øer får mest letskyet og solrigt vejr, men der kommer også nogen byger og svag vind fra vest. Mandag kan der kommet lidt nedbør, men herefter bliver det ret solrigt med undtagelse af slutningen af ugen, hvor det bliver mere udstadigt. Temperaturer på mellem 15 og 19 grader og ret svag vind fra vest, som sidst på ugen skifter over i øst eller nordøst.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.