Vejret: weekenden og næste uge
Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 04/05/2013 - 00:05
Vejr og natur
Foråret er klar med et nyt comeback, som frem for alt vil kunne mærkes med stigende temperaturer i løbet af næste uge. I weekenden ret solri...
Foråret er klar med et nyt comeback, som frem for alt vil kunne mærkes med stigende temperaturer i løbet af næste uge. I weekenden ret solrigt, og fra næste uge er varmen tilbage med temperaturer på over 25 grader flere steder.
På Costa del Sol bliver det i dag ret solrigt og svag vind fra skiftende retninger. Temperaturer mellem 12 og 18 grader. Søndag noget mere diset, men tørt og nogen sol. I løbet af eftermiddagen op til 21 grader. Resten af ugen letskyet og stigende temperaturer. Torsdag bliver ugens varmeste dag med op til 27 grader.
Vejret lørdag kl. 15:00
På Costa Blanca bliver det også ret solrigt. Svag vind fra nordvest og mellem 12 og 19 grader. Fra mandag bliver det varmere med op til 24 grader og fortsat svag vind fra nordvest. Sidste på ugen bliver det igen lidt køligere men fortsat solrigt og tørt.
Costa Brava får letskyet vejr, svag vind fra vest og lidt sol. Mellem 12 og 16 grader. Midt på ugen bliver det mere skyet, og torsdag kommer der byger. Det bliver mere blæsende fra nord, men temperaturen holder sig stabilt på 14 til 16 grader.
Vejret søndag kl. 15:00
Bortset fra en enkelt byge i eftermiddag bliver det ret solrigt på Balearerne, hvor temperaturen svinger mellem ni og 19 grader. Men fra mandag klarer det op, og der kommer en del sol. Temperaturen stiger i løbet af ugen til 25 grader, varmest onsdag og torsdag. Ret svag vind fra skiftende retning.
De Kanariske Øer får ret solrigt vejr i den kommende uges tid, I dag og i morgen ret klart vejr, mellem 15 og 18 grader og let til frisk vind fra nord. Resten af ugen mest solrigt og efterhånden varmere, fredag op til 24 grader. Sidst på ugen bliver det mere skyet, men fortsat varmt.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.