Vejret: weekenden og næste uge
Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 18/05/2013 - 00:05
Vejr og natur
Det bliver rigtig koldt her i weekenden, og der kommer også en del blæst og nogen nedbør flere steder, men fra næste uge klarer det op, og d...
Det bliver rigtig koldt her i weekenden, og der kommer også en del blæst og nogen nedbør flere steder, men fra næste uge klarer det op, og det bliver igen mere stabilt og solrigt.
Costa del Sol får i dag koldt vejr, og det bliver også blæsende. Laveste temperatur 11 grader, mens der i løbet af dagen kommer nogen sol, og temperaturen stiger til 19 grader. Natten til søndag klart vejr og ned til 12 grader. Søndag mest solrigt og op til 18 grader. Mandag stort set uændret, mens det tirsdag bliver mere skyet og der kan komme regn. Men så fra onsdag klarer det op, og der kommer en del sol resten af ugen. Temperaturene bevæger sig op over 20. Sidst på ugen helt op til 26 grader.
Vejret lørdag kl. 15:00
Costa Blanca får mest tørt vejr og en del sol hele ugen. I dag og i morgen endnu ret køligt med op til 20 grader, og det bliver blæsende fra vest. Søndag aften bliver det mere skyet, men tørt, og fra mandag lægger vinden sig. Resten af ugen bliver det solrigt, og temperaturene stiger gradvist til mellem 16 og 23 grader.
Costa Brava får en del nedbør især først på ugen, men fra torsdag klarer det op, og der kommer igen en del sol. I dag efterhånden klart og solrigt og mellem 14 og 16 grader, men det bliver til gengæld stormende fra sydvest. I løbet af natten til søndag lægger vinden sig, og der kommer søndag formiddag nogen sol, men også et par byger ind i mellem. Mandag og tirsdag ret skyet med byger og mellem 14 og 15 grader døgnet rundt. Onsdag overskyet og regn, men torsdag klarer det op, og resten af ugen kommer der nogen sol og let stigende temperaturer.
Vejret søndag kl. 15:00
Balearerne får ret ustadigt vejr med sol og byger, og det bliver her i weekenden endnu noget blæsende fra sydvest. I dag efterhånden opklaring og nogen sol med op til 18 grader. Søndag og mandag ret solrigt og tørt med op til 19 grader, men tirsdag og onsdag bliver det til gengæld overskyet, og der kommer nogen regn. Resten af ugen mest tørt og solrigt, lørdag kan der komme et par byger, og temperaturen stiger til 22 grader.
De Kanariske Øer får ret blæsende vejr i den næste uges tid, men det bliver mest tørt. Mellem 17 og 20 grader, vekslende skydække og nogen sol.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.