Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vejret: weekenden og næste uge

Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 20/07/2013 - 00:05

Vejr og natur


Det varer ikke længe, før det er slut med de behagelige nattemperaturer, som vi har kunnet nyde godt af her i Sydspanien. I løbet af næste u...

Det varer ikke længe, før det er slut med de behagelige nattemperaturer, som vi har kunnet nyde godt af her i Sydspanien. I løbet af næste uge stiger nattemperaturen nemlig fra de nuværende 21 – 22 grader til hede 31 – 32 graders natte-varme!

 

Og der sker naturligvis noget tilsvarende med dagtemperaturerne, så vær forberedt med masser af vand og parasol til de varmeste dage i solen.

 

Costa del Sol svinger termometeret her i weekenden mellem 21 og 29 grader, svag vind fra skiftende retning og sol fra en klar himmel – sådan lige til at holde ud. Men fra midten af næste uge kommer der varmere luft fra nord. Fra torsdag stiger kviksølvet gradvist fra 21 grader om natten og de 31 grader om dagen til 35 hotte grader næste søndag med en laveste temperatur ved midnatstid natten til mandag på 32 grader.

 

Meget anderledes ser det ikke ud for Costa Blanca, som også hidtil er gået fri af den værste sommerhede. Her byder meteorologerne i weekenden på solrigt vejr, jævn til frisk vind fra øst eller vest og behagelige temperaturer på mellem 23 og 29 grader. Men i løbet af ugen stiger både nat- og dagtemperaturerne til mellem 25 og 34 grader, varmest næste søndag hvor laveste temperatur ikke kommer under de 26 grader.

 

Costa Brava slipper nådigst med en del sol og svale sommertemperaturer på mellem 23 og 26 grader døgnet rundt. I weekenden letskyet og tørt med mellem 23 og 25 grader og let til frisk vind fra sydlig retning. Resten af ugen byder på solrigt vejr og let til frisk vind fra syd. Højeste temperatur omkring 27 grader.

 

Mallorca bliver det noget varmere med 24 til 31 grader og sol fra en ret klar himmel. Let til svag vind fra nordøst og stigende temperaturer resten af ugen.

 

Laveste sommertemperaturer finder vi på De Kanariske Øer, hvor Las Palmas kan prale med svale temperaturer på 19 til 22 grader og letskyet vejr. Let til frisk vind fra nord. 

 

Vejret lørdag klokken 15:00

 

Vejret søndag klokken 15:00

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.