Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Stormvarsel

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 31/10/2012 - 12:28

Vejr og natur


Vindstød på 158 km/t, 60 mennesker evakueret og mindst 30.000 mennesker uden strøm, 46 flyafgange aflyst, lukkede veje og tunneler. Stormen h...

Vindstød på 158 km/t, 60 mennesker evakueret og mindst 30.000 mennesker uden strøm, 46 flyafgange aflyst, lukkede veje og tunneler. Stormen hærger på De Kanariske Øer. 

 

Det skriver Canariajournalen.

 

I går ramte den varslede storm den nordlige del af Tenerife og La Palma i fuldt omfang, og den har nu spredt sig til samtlige af De Kanariske Øer.

 

Lufthavne lukket

De stærkeste vinde raserer i den nordlige del af Tenerife. I Izan nord for Tenerife er der målt vindstød på 158 km/t.

 

La Palma bliver også rusket godt igennem med vindstød på 130 km/t, og ved Cruz de Tejeda på Gran Canaria 110 km/t

 

Lufthavnene på El Hierro, La Palma og La Gomera er lukkede, og allerede i går blev 46 flyvninger aflyst på Tenerife, El Hierro, La Gomera, La Palma og Gran Canaria. Tre ankomster til La Palma blev omdirigeret til Tenerife.

 

Havnen i Agaete på Gran Canaria er også lukket, og Fred Olsen-færgerne blev tvunget til i stedet at bruge Puerto La Luz i Las Palmas, som er bedre beskyttet mod vinden.

 

Massivt strømsvigt på Tenerife

På Tenerife har 20.000 mennesker været uden strøm. Ti mennesker blev evakueret på grund af brænd, efter at vinden væltede en lygtepæl. Branden var dog under kontrol onsdag morgen.

 

I Santa Cruz de Tenerife er en mur brast sammen på en tankstation i morges, og en aviskiosk blæst væk.

 

Der er også rapporter om træer og grene, der er blæst ned over vejene i San Miguel, La Orotava og Adeje på Tenerife. I Las Caletillas på motorvej TF-1 skete der et jordskred i dag. En 60-årig mand har lidt mindre kvæstelser, efter et vindue blæste ind Santa Cruz de Tenerife.

 

Gran Canaria er også ramt

Stormen nåede den nordlige del af Gran Canaria i går eftermiddags. San Mateo, Santa Brigida og Arucas var de første steder, der fik stormen at føle.
 

Et træ blæste ned oven på en bil i Arucas, men der var heldigvis ingen i bilen. Træer er også blevet blæst omkuld i Las Palmas, Valsequillo og Teror. I Agaete blev loftplader blæst af flere steder.

 

Det er opstået problemer med strømforsyningen i Firgas, San Mateo, Santa María de Guía, Telde og Valleseco. 10.000 mennesker mistede strømmen.

 

I Arucas og Gáldar er adskillige drivhuse blevet smadret.

 

En 50 meter lang betonmur kollapsede henover vejen i går i Telde på Gran Canaria. GC-200 landevejen mellem Agaete og Aldea er nu blevet lukket.

 

Regn og jordskred

Og det er ikke bare vinden, der skaber problemer. I går fik La Palma 47,6 millimeter regn i El Paso, og det resulterede i flere mindre jordskred gik i løbet af natten.

 

50 ældre beboere i Villa de Mazo er blevet evakueret til et sikrere område.

 

På El Hierro er Roquillos-tunnellen lukket for al trafik på grund af jordskred.

 

Og det er slet ikke slut endnu. Meteorologisk Institut advarer om, at stormen fortsætter i dag på alle De Kanariske Øer, så pas på derude.

 

I morgen begynder det så småt at være slut, men det vil fortsat blæse kraftigt på Tenerife, La Palma, El Hierro og La Gomera.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.