Velkommen til VALGBAROMETRET 29N

I spansk politik findes et ordsprog: »Hver avis har sin egen meningsmåling.«

Op til parlamentsvalget den 29. november (29N) vil medierne dagligt blive oversvømmet med nye tal, procenter og mandattal. Men at vurdere enkelte målinger isoleret kan give et forvrænget billede. Politiske institutter arbejder med forskellige metoder, stikprøver, dataindsamling og ikke mindst forskellige statistiske modeller til den såkaldte »cocina« (den sociologiske "tilberedning" eller vægtning af rådata).

For at skære igennem støjen lancerer vi VALGBAROMETRET 29N. Hver morgen opdaterer vi et vægtet gennemsnit af samtlige toneangivende spanske meningsmålinger – samlet i ét overskueligt overblik.

Hvor mange og hvilke målinger danner grundlag for VALGBAROMETRET?

Vores barometer baserer sig på mellem 8 og 12 uafhængige institutter og mediehuse, som løbende måler den spanske vælgerbefolkning:

1. De store etablerede analyseinstitutter:

   • CIS (Centro de Investigaciones Sociológicas): Det officielle statslige institut. Traditionelt kendt for det største antal respondenter, men også ofte omdiskuteret for en tendens til at overvurdere venstrefløjen.

   • GAD3: Leverer typisk til avisen ABC; regnes historisk for et af de mest præcise ved de seneste parlaments- og regionsvalg.

   • Sigma Dos: Leverer bl.a. til El Mundo og RTVE.

   • NC Report: Leverer målinger til dagbladet La Razón.

   • DYM: Leverer bl.a. til erhvervs- og regionalaviser (Henneo-gruppen).

   • 40dB.: Det institut, der udfører de omfattende analyser for El País og radiostationen Cadena SER.

   • InvyMark: Målinger for tv-stationen laSexta.

   • SocioMétrica: Leverer analyser til netmediet El Español.

2. Aggregatorer og digitale paneler:

   • ElectoPanel / ElectoMania: Dag-til-dag målinger fra et af Spaniens største specialiserede demoscopiske datamiljøer.

Når et nyt institut offentliggør tal det seneste døgn, indgår det i den samlede vægtede pulje.

Værd at vide om det spanske valgsystem og VALGBAROMETRET

- og hvorfor barometret ser ud, som det gør:

• Det magiske tal er 176: Kongressen (Congreso de los Diputados) har 350 pladser. For at kunne danne en flertalsregering uden at være afhængig af andre partier, kræves mindst 176 mandater (absolut flertal).

• Hvorfor kun fire kategorier (PSOE, PP, Vox og ANDRE)? Det spanske parlament er et politisk kludetæppe. Venstrefløjen til venstre for PSOE er fragmenteret (Sumar, Podemos m.fl.), og dertil kommer en lang række regionale partier fra Catalonien, Baskerlandet og Galicien (Junts, ERC, EH Bildu, PNV, BNG). Det altoverskyggende spørgsmål ved dette valg er, om Partido Popular (PP) og Vox tilsammen når de 176 mandater. Sker det, er et regeringsskifte så godt som givet. Opnår de ikke 176, åbner det op for et ekstremt kompliceret spil om støttepartier.

• Procenter vinder ikke valg – det gør provinserne: I Spanien fordeles mandaterne efter D'Hondts metode i 52 valgkredse (provinserne). I de mange mindre provinser med kun 3-5 mandater går pladserne næsten udelukkende til de to største partier. Derfor kan en lille forskel i stemmeprocent give store udslag i det endelige mandattal. Vores barometer tager højde for institutternes mandatberegninger frem for blot rene procenttal.

Vi håber, du får nyttig viden ved at følge med i VALGBAROMETRET. Her krydser vi vores små fingre for, at det vil ramme det endelige valgresultat ...

ALGBAROMETRET publiceres hver dag i nyhedsbrevet til Amigos.