Verdensrekord opnået i Torrevieja
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 30/05/2022 - 07:00
Samfund og Politik
Somme tider kan summen af mange små sager blive til noget stort.
Fredag gik en stor drøm i opfyldelse for Eladio Rivero Sánchez fra Torrevieja, Alicante.
Han kan nemlig nu officielt kalde sig verdensmester… i miniature stole!
Guinness World Records-dommerne certificerede rekorden for konstruktion af ikke færre end 4.180 miniature stole.
Eladio Rivero Sánchez fik titlen fredag eftermiddag for den imponerende stolesamling, som han selv har bygget og samlet i løbet af de seneste 25 år.
Diplomet blev overrakt til stolemanden af de to dommere fra Guinness World Records, Victor Fenés og Anouk De Timary. De bitte små stole er nu udstillet på det kommunale fritidscenter i Torrevieja, CMO.
Den mindste stol måler bare én centimeter.
Stolte byrødder
En stolt Eladio og hustru blev flankeret af selve borgmesteren og andre fra byrådet
Torreviejas borgmester, Eduardo Dolon, var til stede fredag (blå skjorte ved sine af verdensmesterens hustru).
Sammen med ham var også en del andre byrødder som eksempelvis rådmand for ældre, Inmaculada Montesinos, rådmand for kultur, Antonio Quesada, og rådmand for sikkerhed, Federico Alarcón.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.