Butik i Spanien sætter verdensrekord
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 26/11/2014 - 11:00

Penge & Forbrug
PENGE: Sådan ser det ud, når verdens største butik er på tegnebrættet. Men den skal lige bygges først.
Madrid får et ordentligt monster af en butik, når byggeriet engang er færdigt.
Selvfølgelig er det El Corte Inglés, der går i gang med at lave verdens største butik i Madrids finansdistrikt.
Sammensmeltning
El Corte Inglés er i forvejen kendt for at have ret store butikker i mange etager. Nu bygger de så en ny kæmpebutik oven på en gammel togstation nær Nuevos Ministros.
Det skriver thinkspain.com
Planen er så, at den nye butik skal smelte sammen med en eksisterende kæmpebutik der tilhører kæden.
Den butik, der allerede ligger i Madrid, menes i forvejen at være en af kædens største, men når det nye byggeri er færdigt, bliver det ikke bare kædens største, men verdens største.
Pebret byggegrund
Centrum af en hovedstad er sjældent et billigt sted at købe land. El Corte Inglés har dog også været nødt til at hoste op med 136 millioner euro for et areal på cirka 13.000 kvadratmeter.
Og så kommer regningen fra byggeriet engang senere.
I øjeblikket råder El Corte Inglés over 88 butikker. Kun to ligger i Portugal, mens resten er at finde i Spanien.
Med det nye projekt i Madrid kommer der altså ikke flere butikker, men én meget stor butik.
Kan måske også interessere dig
Forbrug og investeringer fik igen Spaniens økonomi til at springe opad
Økonomiministeren: “Massiv jobskabelse, høj vækst, genopretning af købekraften og en stigning i produktiviteten.″
Candlelight Open Air: Vivaldis fire årstider, små børn på åbent hav, GPS’en har ikke altid ret og solgte “byens bedste” til politiet
Kort og godt om lidt af hvert i tekst og billeder …
Kongens Julebudskab
SAMFUND: Se og hør Kong Felipe VI's julebudskab og læs det på dansk.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.