Vi mobil-sviner
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 29/03/2011 - 11:41
Samfund og Politik
Duer ikke – væk! Når en lille dippedut på mobiltelefonen ikke duer ikke, og så smider vi den bare ud og køber en ny. Lidt ligesom hvis mo...
Duer ikke – væk! Når en lille dippedut på mobiltelefonen ikke duer ikke, og så smider vi den bare ud og køber en ny. Lidt ligesom hvis mobiltelefonen var et par billige sko, som ikke var værd at reparere. Men rent faktisk kan 90 procent af mobiltelefonens komponenter genbruges.
Mobilen er et statussymbol og en modedille, og for mange er den gamle model allerede for gammel lang tid før, den går i stykker. Sådan er det for en generation, som altid er med på det sidste nye, og som kan klare alverdens opgaver ved at trykke på et par knapper.
Mobiler i naturen
Sammenslutningen La Fundación Tragamóvil, som omfatter alle ledende mobilproducenter, indsamlede sidste år godt 35 ton gamle mobiler i Málaga. Det svarer omregnet til 355.000 mobiler, eftersom et kilo omregnes til ti telefoner. Hvis der er 1,6 millioner indbyggere i Málaga Provinsen, svarer det til, at hver fjerde indbygger sidste år skiftede sin mobiltelefon ud.
Men sådan kan man slet ikke regne på det. Ifølge foreningen til indsamling og genbrug af mobiltelefon-rester, så bliver kun 20 procent af de skrottede mobiltelefonerne samlet ind og genbrugt. Resten ryger direkte i skraldespanden, eller det der er værre: Ud i naturen.
Moderne og med lup
Mens unge og andre kreative, travle mennesker helst skifter mobilen ud, når der er et bedre bud – det vil sige flere gange årligt - så står den ældre og mere sparsomme forbruger tilbage som Sorte-per. Han eller hun vil egentlig helst bare have lov til at bruge den gamle telefon, i stedet for at skifte den ud med en ny, der kan ti gange så meget på den halve tid, men som kan være svær at finde ud af – og: endnu en besparelse på brugervenligheden: tal og bogstaver er efterhånden så små, at man skal have luppen med i den anden hånd – med mindre du da hopper med på modebølgen og investerer i en iPhone, hvor knapperne er til at ramme.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.