Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vi støber fundamentet til dine fremtidige fordele

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 13/01/2022 - 07:00

AMIGOS: Giv en hånd med at plante dit byskilt i fundamentet.

Kære Amigos

Fremtiden stiller krav til Spanien i Dag for at kunne servicere jer bedst muligt, men du skal lige give en hånd med støbningen - dog kun i et par minutter. Det vil også kunne hjælpe både dig og os ved brug af TelefonAssistancen.

Vi skulle gerne have alle de byer, hvor vores Amigos bor, støbt ind i fundamentet.

Du er allerede registreret med, hvilket land du opholder mest: Spanien,  Danmark eller andre lande.

  • Hvis du bor i Spanien, skal vi blot bede dig om at oplyse den by, hvor du bor.

  • Hvis du bor i Danmark, bedes du oplyse byen, hvor du bor i Danmark og, hvis du også har bolig i Spanien, byen hvor den ligger.

  • Kommer du kun som turist i Spanien, har du mulighed for at tilkendegive dit favoritområde, hvis du har et sådant.

Hvorfor er det meningsfyldt at kende din by i Danmark?

Alle Amigos er jo afhængige af flyforbindelserne til Danmark og kendskabet til, hvilken region du bor i, vil gøre os i stand til at sende dig information om nye ruter fra de forskellige lufthavne - inklusive  eksempelvis Hamburg.

Og i Spanien?

Vores kendskab til, hvor din bolig ligger i Spanien, siger næsten sig selv. Det vil gøre os i stand til at formidle nyheder på et mere lokalt niveau for ikke at tale om advarsler ved naturkatastrofer og lignende.

Et andet eksempel kan være lovændringer for ferieboliger i de forskellige regioner - for ens er de jo ikke generelt i Spanien.

Rom blev heller ikke bygget på én dag

Vores visioner for jeres fremtidige fordele mangler ikke. Men vi skal gøre opmærksom på, at selvom I foretager den lille registrering i dag, kan vi ikke sætte de nye fordele i søen i morgen. Det kræver tid og forudsætter, at vi har det færdigstøbte fundament.

Vi har gjort det super-enkelt for dig at registrere dine oplysninger. Under forudsætning af, at du er logget ind som Amigos og klikker i nedenstående link, så åbnes automatisk det sted i din profil, hvor du skal give oplysningerne.

Derefter skal du blot følge den enkelte vejledning. For eksempel skal du for at oplyse din by blot indtaste mindst tre karakterer af enten bynavnet eller postnummeret, hvorefter du blot vælger den rigtige by.

Bedre betjening på TelefonAssistancen

Udover det rent nyhedsmæssige vil det også give os mulighed for at betjene dig bedre, hvis vi allerede ved, hvilken by du opholder dig i. I mange tilfælde har vi således skulle hjælpe  Amigos med at finde frem til den nærmeste skadestue

Klik her for at registrere dine oplysninger

(Du skal være Amigos for at det virker. Hvis du som Amigos ikke er logget ind, bliver du bedt om at gøre det)

På forhånd tak for hjælpen, der jo gerne skulle være til din egen fordel…

Kommentarer

Som Amigos kan du her skrive en kommentar til artiklen - eller stille spørgsmål

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.