Vidne støtter prinsessens forklaring
Skrevet af , fre, 04/07/2014 - 09:57
Kendte & kongelige
Grebet er løsnet en smule om Spaniens skandaleramte Prinsesse Cristina. Revisoren til hendes svindelanklagede mand har været i vidneskranken, ...
Grebet er løsnet en smule om Spaniens skandaleramte Prinsesse Cristina. Revisoren til hendes svindelanklagede mand har været i vidneskranken, og han siger, at prinsessen ikke var involveret. Cristina er dog ikke fri af skærene endnu, for hun ejede halvdelen af det fupfirma, som blev brugt til at hvidvaske millioner af euro.
Prinsessen siger, at hun føler sig uretfærdigt behandlet, og det passer måske. Hendes mands revisor bekræfter, at ægteparrets firma blev brugt til skatteunddragelse, men han fortæller, at firmaet blev styret af prinsessens mand, Iñaki Urdangarín, og forretningspartneren Diego Torres.
Revisoren, Marco-Antonio Tejeiro, er selv blandt de mistænkte i sagen. Han siger i sit vidnesbyrd, at parret brugte firmaet til hvidvaskning af penge.
Revisor bekræfter svindel
Urdangarín er sammen med sin tidligere forretningspartner, Diego Torres, anklaget for ulovlig at have modtaget af seks millioner euro og hvidvasket pengene i et fiktivt firma i forbindelse med driften af non-profit fonden Nóos. Fonden havde til opgave at fremme sport, men i stedet endte mange af pengene altså i Urdangerín.
Den tidligere revisor, Tejeiro, hævder, at der er lavet falske fakturaer.
- Indtægterne, der skulle have været samlet i Nóos Instituttet, blev ikke brugt til fondens mål og midler, men blev overført til de private virksomheder ejet af herrerne Torres og Urdangarin, udtaler Tejeiro.
Falske fakturaer
Han hævdede, at der skete fiktiv fakturering da Nóos Instituttet opkrævede penge fra regionsregeringerne for at organisere et sportsligt topmøde i Valencia og et forum på De Baleariske Øer.
De fakturaer, der blev udstedt, svarede ikke til de ydelser, der blev leveret. Det var en måde for Mr. Torres og Mr. Urdangarin at fordele overskuddet fra Nóos til deres respektive virksomheder, sagde han.
Vidnesbyrdet indblander ikke Prinsesse Cristina på nogen måde. Han understreger, at Torres og Urdangarin førte gruppen med absolut kontrol, og at de tog alle beslutningerne.
Stadig i problemer
Prinsesse Cristina er stadig direkte involveret i sagen, eftersom hun ejer halvdelen af firmaet, der blev brugt til hvidvaskning af pengene sammen med sin mand.
Hun hævder, at hun er offer for uretfærdig retslig forfølgelse.
Ingen af anklagerne er baseret på et et ordentligt grundlag, siger prinsessen forsvarer, Miquel Roca, som en af grundlæggerne af den spanske forfatning.
Dommerens beslutning om at fortsætte anklagerne mod hans klient er beskrevet som "forhastede" og "uden fortilfælde".
Forfulgt på grund af titel
”Prinsesse Cristina er udsat for diskrimination” lyder det i en appel fra hendes forsvarer indgivet til provinsretten i Mallorca.
Det er samme argumentation, der lyder fra statens antikorruptionsanklager, Pedro Horrach.
Han mener, at prinsessen er retsforfulgt alene på grund af, den hun er.
Prinsessens forsvarer noterer i sin appel, at aldrig nogen sinde i spansk retshistorie har en ægtefælle eller forretningspartner med nogen administrative opgaver blevet dømt for skatte-forbrydelser.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.