Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vigtig information om SKAT

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 05/03/2012 - 11:20

SKAT Samfund og Politik


Er du skattepligtig til Spanien og modtager du pension fra Danmark og samtidig er omfattet af overgangsbestemmelserne i den opsagte dobbelbeskat...

Er du skattepligtig til Spanien og modtager du pension fra Danmark og samtidig er omfattet af overgangsbestemmelserne i den opsagte dobbelbeskatningsaftale, er det vigtigt, at du kontrollerer din årsopgørelse i Danmark snarest. Den er nemlig forkert igen i år!


Både i 2009 og 2010 var der fejl i årsopgørelserne, og bliver de ikke rettet hurtigt nok, kan det give en masse bøvl.

Men du skal være forberedt på kø for at komme ind og tjekke – mere om det efter vejledningen.


Vejledning

Igen i år hjælper Jørgen Nellemose vores læsere og har sendt os følgende:

Din årsopgørelsen for 2011 ligger klar i din skattemappe hos www.skat.dk fra i dag.

Du bør derfor foretage en stikprøve, for at være helt sikker på, at din pension, som du har modtaget i Spanien ikke er blevet skattepligtig indtægt i Danmark.

 

Og her til morgen har Jørgen Nellemose netop konstateret, at hans årsopgørelse også er forkert for 2011!

 

Fejlen er ganske enkelt at rette, da årsopgørelsen, som er angivet i rubrik 16, normalt vil være korrekt. Det der mangler er, at indsætte størrelsen af den private pension i rubrik 28. Modtager du alene privat pension er beløbet i rubrik 16 og 28 det samme, og dermed vil pensionsindtægten "gå i nul"

 

Du kan læse om det tilsvarende problem sidste år i vores artikel: Sidste frist for ændring af fejl i årsopgørelser


'Du er nummer 25.768 i køen'

SKAT forventer stort run på hjemmesiden hele dagen. Der er derfor indført en kø-ordning, hvor du - som du kender det fra bageren og postkontoret - får tildelt et nummer og så må vente pænt i rækken, til det bliver din tur.

 

Faktisk åbnede SKAT for sluserne allerede fredag aften, hvor en del danskere kunne se deres årsopgørelse, og allerede da var køen på over 25.000 mennesker.


Ifølge Henrik Kähler, kontorchef i Skatteministeriet, har 1,5 millioner allerede været inde og lure. Og tilsyneladende har en del fået en grim overraskelse.


Ignorerer forskudsopgørelsen

- I de her år oplever vi, at årsopgørelsen har en enorm interesse, mens forskudsopgørelsen ikke har haft den samme bevågenhed. Og det gør, at der er mange, der skal betale restskat, siger han til ritzau.

Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Og måske er det restskatten, der har fået 800.000 danskere til også lige at tjekke forskudsopgørelsen for 2012.


- Det er enormt positivt, siger Henrik Kähle, der håber, at mange vil få de rigtige oplysninger på forskudsopgørelsen, så de ikke skal betale restskat til næste år.
 

Kommentarer

Jeg synes i skal oplyse jeres læsere, at selv dem der er "åbenbart" skattefri fra DK, nemlig bosiddende fra FØR nov. 2007, stadig skal lave deres selvangivelse i DK, HVERT ÅR, eller s risikerer de at komme PÅ FERIE i DK, og blive stoppet i tolden fordi "de skylder" til skat DK. Det er ikke bare at være flyttet til Spaien FØR nov. 2007, og så er man KUN skattepligtig i Spanien, nej nej, det synes DK ikke . Så undersøg hvordan jeres læsere eller lyttere har det med det, for det bliver man IKKE oplyst om, hverken af de såkaldte DANSKE revisorer, advokater eller hvad de ellers kalder sig i Spanien og selsfølgelig heller ikke SKAT.DK, de glæder sig kun når der kommer nogen hjem som de kan nuppe. UNDERSØG DET ENGANG, for det er der ikke mange der ved dernede. Mvh En der har prøvet det.
Tak, Jørgen Nellemose, for hjælp og info. Min selvangivelse for 2011 var osse forkert - igen - trods det, at jeg har - som altid - lavet forskudsopgørelse. Det er temmelig enerverende.....

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.