Vil af med (andres) gamle biler
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 07/10/2014 - 01:00
Samfund og Politik
Af og til man må tage sig til hovedet, når det gælder myndighedernes håndhævelse af egne regler og love. Som i dette tilfælde, hvor færds...
Af og til man må tage sig til hovedet, når det gælder myndighedernes håndhævelse af egne regler og love. Som i dette tilfælde, hvor færdselspolitiet har travlt med at overbevise borgerne om, at det er farligt at køre rundt i biler med over ti år på bagen.
En undersøgelse viser, at over 15 procent af færdselspolitiets egne køretøjer bør kasseres, fordi de er for gamle.
Det spanske færdselspoliti DGT lancerede sidste år en omfattende kampagne for at overbevise ejere af gamle biler om, at de burde skifte dem ud.
NYT: Den alternative betalingsmåde er nu klar!
Klik her for at undgå denne meddelelse i fremtiden
Hele 13 millioner breve blev sendt af sted til ejere af gamle biler med en advarsel om at faren for dødsulykker fordobles, når man kører i en gammel bil, og at moderne udstyr højner færdselssikkerheden.
Beskeden er langt fra ny. DGT har altid anbefalet at man skifter sin bil ud hvert syvende år.
Halvdelen er over ti år gamle
Nye tal viser, at hele 50,9 procent af alle spansk-indregistrerede biler er mere end ti år gamle.
For ti år siden var det kun 39,4 procent, men krisen har hærget, og færre har råd til at smide penge efter en ny bil, hvis den gamle endnu kan køre.
Men politiet mener ikke, at de gode råd gælder dem.
Ældgamle patruljevogne
Færdselspolitiets egen afdeling, La Agrupación de Tráfico, råder i dag over 5.451 køretøjer, hvoraf 1.969 er patruljebiler og 2.507 motorcykler. Heraf er 838 - svarende til 15,1 procent – over ti år gamle.
Hver femte har kørt mere end 200.000 kilometer, mens seks procent har mere end 300.000 kilometer asfalt i hjulene.
Endnu værre ser det ud for Guardia Civil, der råder over 18.908 køretøjer. Her er de 31,5 procent mere end ti år gamle.
Årsagen, til at der stadig kører gamle politibiler rundt på landevejene, er den samme som for resten af bilisterene: Der er ikke penge til at købe nye biler for, og Guardia Civil foretrækker derfor at reparere frem for at købe - ligesom det er tilfældet for resten af landets kriseramte indbyggere.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.