Vil frede tyrefægtning
Skrevet af Torben Wilkenschildt, Wed, 27/02/2013 - 12:29
Kunst & kultur
Spaniens konservative regering er klar til at liste tyrefægtning ind ad bagdøren og sikre disciplinen for fremtiden.
Spaniens konservative regering er klar til at liste tyrefægtning ind ad bagdøren og sikre disciplinen for fremtiden.
En ny rapport om tyre-fægtning, tyreløb og opdræt, der er bestilt af Kulturministeriet, anbefaler, at ”tyrefægtning bliver anerkendt som en kunstnerisk disciplin og et produkt af den spanske kultur-arv”. Forordningen skal erstatte den gamle lov fra 1991 og er endnu et skridt på vejen mod sikring og bevarelse af tyrefægtning i fremtiden.
Rapporten, som blev udgivet mandag, anbefaler, at der bliver udarbejdet ensartede regler i hele landet for bevarelse af ”tyrefægtnings-kulturen med henvisning til det frie, kunstneriske udtryk”.
Verdenskulturarv
En af rapportens mere opsigtsvækkende målsætninger er, at tyrefægtning skal opnå anerkendelse som ”Verdenskulturarv”. Rapporten konkluderer, at denne tradition "opfylder alle krav" fra Unesco.
Rapporten kommer samtidig med, at tyre-opdrættere og tyrefægtnings-branchen har lagt hårdt pres på landets regering for at sikre tyrefægtning i fremtiden.
Regeringen vedtog for nylig et forslag, baseret på flere hundredtusinde underskrifter fra tyrefægternes lobby-forening, om at tyrefægtning skal sikres fremover.
Kan måske også interessere dig
Shu-bi-dua på Solkysten: Intimkoncert med alle de go’e anekdoter
Til foråret kommer fire af de gamle Shu-bi-dua-drenge til Costa del Sol. OBS: VIP-billetter er nu udsolgt.
Nye navne til Mallorca-festival 2026 - Nye legezoner i lufthavnen - Bizum under skatte-lup
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Kom med til landets største labyrint
Fordyb dig og gå på eventyr, men afsæt god tid.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















