Vil have skattenedsættelse
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 12/06/2013 - 13:01
Samfund og Politik
Var det noget med en skattelettelse? Som kommer til at gavne de hårdest ramte svarende til 90 procent?
Var det noget med en skattelettelse? Som kommer til at gavne de hårdest ramte svarende til 90 procent?
Flere fremtrædende konservative regionsledere bakker nu op om landets forhenværende ministerpræsident, José María Aznar, som for nylig slog til lyd for skattenedsættelser for landets middelklasse som et incitament til øget økonomisk vækst.
Formanden for regionsregeringen i Extremadura, José Antonio Monago, siger, at han går ind for en lokal nedsættelse af personskatten i regionen. Skattenedsættelsen skal gælde ved indtægter på under 24.000 euro og vil få betydning for 90 procent af regionens indbyggere.
Udtalelsen faldt i forbindelse med afholdelse af den årlige regions-debat i den selvstyrende region, der kæmper med nogle af de laveste indtægter per indbygger. Her sagde Monago, at han støtter konservative krav om skattenedsættelser efter ”flere år med konstante stigninger”.
Den tidligere premierminister, José María Aznar, blandede sig forleden igen i debatten om landets skattesystem, da han bad det konservative partis ledelse om en skattereform, ”fordi det nuværende skattesystem ikke passer ind i nutidens samfund".
- Beskatning skal tjene til fremme af vækst og beskæftigelse og ikke til at fodre administrationer, lød det skarpt fra den tidligere regeringsleder.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.