Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vil nedsætte hastigheden

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 04/08/2011 - 11:41

Samfund og Politik


Først blev hastigheden sat ned fra 120 km/t til 110 på motorvejene – og så sat op igen. Nu vil man sætte den ned fra 100 til 90 km/t på l...

Først blev hastigheden sat ned fra 120 km/t til 110 på motorvejene – og så sat op igen. Nu vil man sætte den ned fra 100 til 90 km/t på landevejene.

 

Der bliver hele tiden lavet om på hastighedsbegrænsningerne på de spanske veje. Det er ikke mere end godt en måned siden, at hastigheden på motorvejene blev sat op til 120 km/t – efter at have været sat ned til 110 km/t.

 

Nu barsler færdselspolitiet med et nyt forslag om at sætte hastigheden på landevejene ned fra 100 til 90 km/t. Formålet skulle være at nedsætte antallet af trafikulykker.

 

Det er frem for alt trafikforholdene på smalle landeveje uden rabat, der er kommet i fokus efter en ny undersøgelse, der viser, at 75 procent af alle dødsulykker sker på landevejene.

 

1.730 personer omkom sidste år i trafikken, hvoraf 1,331 mistede livet under en færdselsulykke på landevejen.

 

Ifølge færdselspolitiets generaldirektør, Pere Navarro, vil man kunne reducere en stor del af færdselsulykkerne ved at nedsætte hastigheden med 10 km/t.

 

Modsat regeringens beslutning tidligere på året om midlertidigt at sætte hastigheden ned på motorvejene fra 120 til 110 km/t. vil man denne gang ikke skifte farttavlerne ud med nye.

 

Det er slet ikke nødvendigt, mener Pere Navarro, som henviser til at at nedsættelsen af hastigheden fra 100 til 90 km/t vil være gældende for alle landeveje, der ikke har en afmærket rabat på mindst 1,5 meter.

 

- Det vil være meget lettere for bilisterne. Vi sætter store skilte op
ved indkørslen til en landevej med en hastighedsbegrænsning på 90 km/t som vil være gældende for hele vejstrækningen, siger chefen for det spanske trafikvæsen.
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.