Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vild med sand!

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 29/11/2013 - 11:45

Rejser & oplevelser


Julekrybbe i sand er så flot, at man skulle tro, at den var hugget i sten - i hvert fald ligner det ikke noget så porøst som sand. Seks mand ...

Julekrybbe i sand er så flot, at man skulle tro, at den var hugget i sten - i hvert fald ligner det ikke noget så porøst som sand. Seks mand står i front for mega-sandslottet, og en af dem er dansker.

 

Peter Busch-Jensen er med i opførelsen af den berømte julekrybbe på Canteras-stranden i Las Palmas på Gran Canaria, som hvert år bliver besøgt af over 100.000.

 

I alt seks sandkunstnere fra Danmark, Italien, Rusland og Spanien samt en del frivillige hjælpere står for det imponerende kunstværk af julenat i Betlehem.

 

Peter: "Man bliver aldrig for gammel til at lege i sand"

 

Krybbespillet bliver formet af 2.000 ton sand på et 1.500 kvadratmeter stort område, og arbejdet starter for alvor i morgen – i hvert fald for Peter Busch-Jensens vedkommende, der først rejser fra Danmark i dag.

 

Spanien i Dag fangede Peter på telefonen fredag formiddag.

 

Hør interview her:

 

Se et billede af skulpturen, som Peter er mest stolt af i bunden af artiklen

 

De andre skulptører på dette års krybbespil er russerne Aleksei Dyakov, Vadim Fedotov og Mikhail Fedotov, italienske Michela Ciappini og Jonay Ruiz fra De Kanariske Øer.

 

For ottende år i træk er der en sand-julekrybbe på Canteras-stranden

 

Den kanariske julekrybbe ”El Belén de Arena” er et vigtigt element i årets julebegivenheder på den kanariske ferieø, og er en af de kulturelle begivenheder, der trækker flest besøgende, siger en talsmand for det kanariske turistråd.

 

Det kan skyldes, at krybben bliver stadigt bedre markedsført blande de krydstogt-turister, der ligger til ved Las Palmas, skriver nyhedsbureauet Efe.

 

Det ligner bestemt ikke ganske almindeligt sand

 

 

Det koster ikke noget at besøge julekrybben, men man kan lægge penge i en skål, der står lige ved indgangen. Pengene går til velgørende formål. Julekrybben åbner for publikum torsdag den 5. december og kan ses frem til den 6. januar.

 

En af de seks kunstnere i gang med det grove arbejde i 2012

 

Se videoer fra sidste års kunstværk her:

 

 

Denne skulptur er Peter Busch-Jensen mest stolt af

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.