Vild vold på vejen
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 28/10/2011 - 11:00
Krimi og katastrofe
At folk kan være agressive, når de sætter sig bag rattet, er ingen hemmelighed, men for nylig gik det helt amok, da tre personer dristede sig...
At folk kan være agressive, når de sætter sig bag rattet, er ingen hemmelighed, men for nylig gik det helt amok, da tre personer dristede sig til at kritisere nogle medtrafikanter.
Se video længere nede i artiklen
Politiet har anholdt fem personer, to af dem mindreårige, for et usædvanligt brutalt overfald på tre bilister i en tunnel på M-30 motorvejen i Madrid i september. De blev anholdt, efter at de var blevet identificeret på videooptagelser fra overvågningskameraer i tunnelen.
De fem anholdte kørte i to biler og jagtede en tredje bil under en hektisk bilkørsel om aftenen den 18. september. Ved afkørslen til Plaza de España pressede forfølgerne bilen til standsning og tvang føreren og to medpassagerer ud. Det hele skete lige for øjnene af mange andre bilister.
Stukket ned og sparket
Videooptagelserne viser, at der var otte personer i de to forfølger-biler. Ofrene blev slået og sparket, og deres bil udsat for hærværk. En af dem blev stukket med en kniv i ryggen, men slap med livet i behold. Gerningsmændene stjal nogle ting fra ofrene, inden de stak af.
Årsagen til overfaldet og angrebet var, at ofrene nogle kilometer forinden havde kritiseret de fem anholdte for en farlig manøvre på Ringvejen, oplyser Typicallyspansih.com.
Politiet forsætter nu eftersøgningen på tre andre, som var med i de to forfølger-biler.
Overvågningsvideoen, der har ført til anholdelse:
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.