Vilde ulve sprang fra højden
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 07/05/2012 - 11:06
Sport & hobby
Luftens vildeste vovehalse kastede sig lørdag morgen ud fra det 200 meter høje boligkompleks "In Tempo", der ligger i den østspansk...
Luftens vildeste vovehalse kastede sig lørdag morgen ud fra det 200 meter høje boligkompleks "In Tempo", der ligger i den østspanske turistby Benidorm.

Bygningen "In Tempo" og Alvaro Bultó
En gruppe spanske atleter var - under ledelse af tidligere pilot Alvaro Bultó - samlet for at foretage ”base-hop” - et spring fra en fast platform i mange meters højde. Eneste sikkerhedsforanstaltning: en faldskærm på ryggen.

Vovehalsene, der retmæssigt kalder sig for ”Vilde ulve”, slap alle fra det halsbrækkende hop med livet i behold. ”Stuntet” samlede mange tilskuere, der stod spændt ved foden af den majestætiske bygning, der består af to tårne der er forbundet i toppen med en kegleformet struktur.

Intet overladt til tilfældighederne. Her drejer det sig om et hop fra Europas højeste hotel, El Bali i Benidorm

Faldskærmen pakkes grundigt (billedet er fra et hop fra hotel El Bali)
Deltagerne i det 200 meters vovestykke havde efter de første tre sekunders frie fald præcis halvandet sekund til at åbne faldskærmen og derefter 90 sekunder til at korrigere eventuelle fejl under ”flyvningen”.

Faldskærmen udløses (billede fra et hop fra hotel El Bali)
Holdet havde valgt at springe i de tidlige morgentimer for at sikre sig mindst mulig vindhastighed.

Gæster på hotellet får lidt af et show (dette billede er fra et hop fra hotel El Bali)

Vilde Ulve-teamet har verdensrekorden i frit fald. To af holdets deltagere Santi Corella og Toni Lopez har foretaget mellem 16.000 til 20.000 spring.
Se video'er
Kan måske også interessere dig
Andalusiens største bypark 'Gran Parque de Mijas' åbner i morgen
VIDEO: Ny oase på Costa del Sol.
“Farvel mor, vi nåede ikke frem i tide. Undskyld” - Gratis Halloween i Bioparc - “Jeg har ingen ord”
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Udfordringer og aktiviteter i påsken med børn og unge
Vi kommer vidt omkring i Spanien - både for vovehalse og livsnydere...
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















