Vild vinter kvæster og smadrer
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 06/02/2012 - 10:55
Vejr og natur
De seneste dages voldsomme vintervejr i Málaga har kvæstet fire personer, og der er sket hundredvis af skader. Værst ramt er Marbella Kommune...
De seneste dages voldsomme vintervejr i Málaga har kvæstet fire personer, og der er sket hundredvis af skader. Værst ramt er Marbella Kommune, der rapporterer om 27 skader.
Træer lå på gaderne
Personer og trafik
En 58-årig mand blev lørdag morgen alvorligt kvæstet, da han blev ramt af en palme-gren, som var knækket af i den hårde vind. Uheldet skete kl. 9 på Ojén-vejen, lige ved den gamle Tyrefægter-arena i Marbella. Manden blev indlagt på sygehus, men meldes uden for livsfare.
Biler begravet i træer
En kvinde blev overrasket af et vindstød, der var så kraftigt, at hun blev revet med flere meter og knaldede ind i en mur. Kvinden måtte til behandling på skadestuen.
Adskillige biler og knallerter er blevet smadret af grene og væltede træer, og containere og reklameskilte er blæst omkuld.
Der er også sket flere trafikuheld. En mand kørte i grøften, efter at hans bil blev revet med af et voldsomt vindstød.
Lørdag besluttede sikkerhedsudvalget i Marbella Kommune at indkalde alt ekstra mandskab for at assistere ved de mange uheld, der skete rundt omkring i kommunen.
Brand og blæst
Ved Santa Teresa Skolen var en mur væltet, og ved indkøbscentret La Cañada var flere af de store reklameskilte væltet og blæst ned, og i Los Nagüeles måtte brandvæsnet rykke ud for at slukke en brand.
Også i området øst for Málaga er der rapporter om flere uheld. I Rincon de la Victoria er der registreret 11 skader, i Velez-Málaga seks, og i Torrox to. I Rincon de la Victoria måtte to store, gamle træer give op i stormen – heldigvis var der ingen personer i nærheden. Det ene ramte en bil, der stod parkeret i Urbanización Paraíso del Sol, og det andet ramte en mur og et reklameskilt i Urbanización Hacienda Manila.
Her ligger et tag som blev revet af et hus i Totana
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.