Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ville stjæle bil med børn i

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 09/01/2014 - 10:09

Krimi og katastrofe


Biltyv var nær blevet dobbelt børne-kidnapper, da han tirsdag forsøgte at stjæle en bil, hvor to børn sad i. Det var måske også lykkedes...

Biltyv  var nær blevet dobbelt børne-kidnapper, da han tirsdag forsøgte at stjæle en bil, hvor to børn sad i. Det var måske også lykkedes ham, hvis ikke børnene havde været kvikke.

 

Politiet i Málaga har nu anholdt den 40-årige mand for at forsøgte at stjæle bilen, hvor de to børn sad.

 

I bilen sad en 13-årig pige og hendes 11-årige lillebror og ventede på deres mor, som var gået ind i en butik for at købe brød.

 

Brød pludselig ind

Hændelsen fandt sted tirsdag aften klokken 20:30 på den trafikerede Paseo de Cerrado de Calderón, da en fremmed pludselig trængte ind i bilen, der var parkeret foran en bager.

 

Manden forsøgte at starte bilen ved at kortslutte startkablerne. I stedet for at smide børnene ud, forsøgte den fremmede at berolige dem ved at sige, at han var gode venner med deres far.

 

Manden fik imidlertid ikke startet bilen, og den 13-årige pige, fattede hurtigt mistanke til, at der var noget galt. Hun skubbede lillebroren ud af bilen og løb ud på vejen. Her blev børnene opdaget af en lokal taxachauffør, der holdt lige i nærheden. Han passede på børnene indtil deres mor dukkede op igen.

 

Anholdt straks

Biltyven blev taget på fersk gerning og anholdt for forsøg på at stjæle en bil, ulovlig tilbageholdelse af mindreårige og for at have truet tjenestemænd i funktion.

 

Meget tyder på at manden kort tid forinden havde skabt problemer på en nærliggende bar, hvor han havde generet flere kunder og til sidst var blevet smidt ud.

 

Det viser sig, at manden tidligere har været i politiets søgelys i den nordspanske grænseby Irún.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.