Shop og vind job
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 11/12/2012 - 10:00
Penge & Forbrug
Der står et ”job” øverst på ønskesedlen hos fem millioner arbejdsløse spanier, og det har fået en kreativ handelsforening på De Kanar...
Der står et ”job” øverst på ønskesedlen hos fem millioner arbejdsløse spanier, og det har fået en kreativ handelsforening på De Kanariske Øer til at lave et noget usædvanligt lotteri: Førstepræmien lyder nemlig på seks måneders beskæftigelse.
Butikkerne i den gamle bydel i Santa Cruz de La Palma er gået sammen om at skaffe et job til den heldige vinder af en konkurrence blandt butikkernes kunder.
Under sloganet: 'Jul, drømme og arbejde' bliver der uddelt lodsedler til kunder, der shopper for mere end 20 euro. Den heldige vinder af lodtrækningen får et seks måneders job med en månedsløn på 748 euro.

Hvis du handler i eksempelvis Ponte Caldelas, kan du vinde et job
Handelsforeningen er overbevist om, at et job trækker mere end kontanter og sætter sin lid til, at den noget usædvanlige kampagne vil sætte gang i kasseapparaterne.
- Der er i dag en arbejdsløs i stort set alle familier, så vi har store forventninger til resultatet, siger foreningens formand, Juan Arturo San Gil.
Kan måske også interessere dig
De klassiske råvarer til den spanske julemiddag er blevet markant dyrere i år
Julens spanske delikatesser stiger i pris.
Hvilken indflydelse har boligloven på udlejningen af min feriebolig?
Spørgsmålet er kommet fra en af vores Amigos i forbindelse med vores information om den nye boliglov.
Årets landturistby skal findes - stem på din favorit
Få en bunke viden og vind - måske - en tur for to personer...
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















