Vinter-kaos i Sydspanien
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 17/01/2012 - 10:58
Vejr og natur
Sydspanien er ramt af et kraftigt snevejr, som har lukket ni landeveje. Værst ramt er den nordlige del af Almería - og Granada Provinsen. Seks...
Sydspanien er ramt af et kraftigt snevejr, som har lukket ni landeveje. Værst ramt er den nordlige del af Almería - og Granada Provinsen. Seks provinser er stadig i forhøjet beredskab, kategori orange.
På et tidspunkt i går lå der så meget sne på motortrafikvej A-92 på strækningen mellem Baza og Guadix, at Spaniens tidligere indenrigsminister, Alfredo Pérez Rubalcaba, måtte aflyse et planlagt vælgermøde i Granada mandag aften. Mødet vil i stedet blive afholdt en af de nærmeste dage, oplyser kilderne inden for PSOE.
Trafikanterne på strækningen ved Puerto de la Mora må i stedet køre over A-44 og A-308, oplyser vejdirektoratet. I går var 23 provinser i forhøjet beredskab, og helt så galt ser det dog ikke ud i dag, hvor kun Castellón, Valencia, Murcia, Almería, Granada og Alicante er i orange beredskab.
Snemasserne tvang myndighederne til af lukke A-92 i Granada i går
Almería er hårdest ramt af det kraftige snevejr, som har ført til delvis lukning af syv landeveje: A-1178 nær ved Serón, A-317 i María-bydelen, A-349 i Tahal og A-399 i Chirivel. Der er varsel om glatte veje på dele af landevejene AL-3404, AL-5402 og AL-5405.
I andre dele af Granada Provinsen skal bilisterne bruge snekæder, og der er forbud mod bus og lastbiltransport på landevej A-337 i Ferreira og på A-395 i Sierra Nevada.
I Cádiz Provinsen er landevej CA-9104 i Grazalema lukket på grund af sne og glatføre, og i Jaén advares bilisterne på A-6050 ved Valdepeñas. Her skal man køre ekstra forsigtigt.
Nyt højtryk på vej
Lavtrykket over Spanien bliver dog snart afløst af et nyt højtryk. Vintervejret trækker efterhånden østpå og rammer i dag regionerne i Valencia og Murcia, hvor der er udsigt til blæst og kraftig nedbør.
I morgen får Spanien igen mest tørt vejr og en del sol, og vi skal helt frem til fredag, før der igen kan komme mere nedbør.
Lavtrykket over Spanien er et af de få, der kommer denne vinter, siger talsmand for Meteorologisk Institut, Ángel Rivera. Så der er god grund til at glæde sig over de 20 mm nedbør, vi har fået i løbet af de seneste par dage.
I Jaén faldt nedbøren som regn, og de fik en massiv skyller
Valencia fik sig også en ordentlig omgang regn
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.