Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vinterhedebølgen er over os

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 23/10/2014 - 11:58

Vejr og natur


Sundhedsmyndighederne advarer mod hedebølge på De Kanariske Øer og langs Middelhavskysterne, hvor temperaturen i disse dage runder de 35 grad...

Sundhedsmyndighederne advarer mod hedebølge på De Kanariske Øer og langs Middelhavskysterne, hvor temperaturen i disse dage runder de 35 grader.

 

Man skulle tro, det var sommer, men det er langt fra tilfældet. Om tre dage går vi over til vintertid, og efteråret er startet for længst. Men ikke desto mindre blev der i går målt 35 grader flere steder på Costa del Sol. Klokket 20 var termometret ”faldet” til 30 grader.

 

Også på de Kanariske Øer er der meget varmt.

 

På Gran Canaria, Tenerife, Lanzarote og Fuerteventura er der i disse dage 35 grader varmt, og heden ser ud til at fortsætte i dag.

 

På Gran Canaria er der målt 35 grader i Maspalomas og Agüimes.

 

I Las Palmas har der været 33 grader, i Puerto de Mogan 31,6 grader, og i Puerto Rico 30,8 grader.

 

De Kanariske Øer er i gult niveau på grund af hede. Det gælder om at drikke masser af vand og undgå hård udendørs sport i de varme middagstimer.

 

Undgå for meget alkohol midt på dagen og spis let mad, salater, frugt og grønt. Ligesom hvis det var sommer.

 

Børn og ældre bør holde sig helt væk fra solen i tiden mellem klokken 12 og 16.

 

For Costa del Sol er der håb om, at varmen nu bliver afløst af lidt køligere vejr. Temperaturen falder i løbet af de næste dage til et mere normalt leje på 25 grader. Og fra næste uge bliver det lidt mere skyet, men der er ikke udsigt til megen nedbør – endnu.

 

Rundt om i Spanien

Madrid får en dag med stabilt vejr. Der vil være høje skyer først på dagen. Hen på aftenen bliver delvist skyet, og temperaturer på 13 til 24 grader.

 

Barcelona får det lige en anelse mere sommerligt. Kun få skyer først på dagen og så ellers skyfrit efter frokost og resten af dagen. Der bliver 15 til 26 grader varmt.

 

Vejret i Spanien, torsdag klokken 14:00

 

Valencia har haft en skyfri start på dagen, men hen over middag og resten af dagen kommer der enkelte skyer, men ikke mange. Temperaturen bliver ganske sommerlig med sine 14 til 29 grader.

 

Málaga får nogle skyer først på dagen og hen på eftermiddagen, men i aften forsvinder de. Sydkysten kan ikke helt følge med på termometeret, da der bliver 18 til 23 grader i dag.

 

Vejret i Spanien, fredag klokken 14:00

 

Mallorca får nærmest det samme vejr som Málaga. Skyer på himlen til en start, men hen mod aftenen bliver himlen skyfri. Der bliver mellem 14 og 24 graders varme.

 

Gran Canaria får en del sol i dag, men hen over middag kan solstrålerne blive stoppet af og til af en sky eller to. Termometeret er dog i hopla på øen i dag, med temperaturer på 19 til 28 grader.  

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.