Virkelighedens sæbeopera
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 06/06/2013 - 12:29
Krimi og katastrofe
Det er den rene sæbeopera: først fængsling, så løsladelse, så fængsling igen. Og oven i det begynder anklagemyndigheden nu at brokke sig.
Det er den rene sæbeopera: først fængsling, så løsladelse, så fængsling igen. Og oven i det begynder anklagemyndigheden nu at brokke sig.
Dommer Elpidio Jose Silva har beordret varetægtsfængsling af den tidligere formand for indflydelsesrige sparekasse, Caja Madrid, Miguel Blesa, i forbindelse med efterforskningen i en sag om købet af City National Bank of Florida (CNB) i 2008. Beslutningen kom efter en tre timer lang afhøring af Blesa i retten i Madrid.
Ekssparekasseformanden blev senest sendt i fængsel af samme årsag den 16. maj, men blev løsladt mod en kaution på 2,5 millioner euro. Onsdag var han så igen i retten til afhøringer i den omfattende sag og blev smidt tilbage bag tremmer.
Anklagemyndigheden besluttede i går at indklage dommerens beslutning om varetægtsfængsling af Miguel Blesa, oplyser flere medier. Anklagemyndigheden var også imod fængslingen den 16. maj.
Blesa er under anklage i forbindelse med et mislykket lån fra Caja Madrid på 26,6 millioner euro til formanden for den spanske arbejdsgiverforening CEOE og tidligere ejer af Marsans Group, Gerardo Diaz Ferran, der er involveret i en omfattende skandalesag om bedrageri.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.