Weekendvejret og næste uge
Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 06/08/2011 - 05:40
Vejr og natur
Er du til udendørs hygge og lune aftener – så er det ikke lige sagen at være i Danmark, hvor meteorologerne lover skyet vejr, nogen nedbør...
Er du til udendørs hygge og lune aftener – så er det ikke lige sagen at være i Danmark, hvor meteorologerne lover skyet vejr, nogen nedbør og mellem 12 og 17 grader.
Næh, så ser det noget anderledes ud i Sydspanien, hvor der er udsigt til en varm weekend - sådan omtrent dobbelt så varmt, som under de nordlige himmelstrøg.
Det er terral-vinden fra nord, der for alvor banker termometret op i det røde felt.
Málaga Provinsen får lørdag mellem 26 og 35 grader, efterhånden klart og solrigt, let vind fra nordvest.
Natten mellem lørdag og søndag 30 grader, men i løbet af søndag morgen falder temperaturen til ca. 26 grader. I løbet af dagen igen varmt og sidst på eftermiddagen op til 35 grader.
Mandag og tirsdag mest solrigt og en smule køligere, vinden vender om i sydøst og temperaturerne falder til mellem 26 og 33 grader, natten til onsdag ned til 24 grader.
Resten af ugen bliver det mest solrigt og mellem 22 og 30 grader, let til svag vind fra sydøst.
I Valencia Regionen mest solrigt og knap så varmt som i Sydspanien.
I weekenden kommer temperaturen til at ligge mellem 22 og 30 grader, men mandag bliver det lidt køligere, og tirsdag og onsdag bliver det lidt mere skyet og der kan falde en enkelt byge.
Fra torsdag igen solrigt og tørt, mellem 22 og 29 grader.
De Baleariske Øer får mest solrigt vejr.
I weekenden op til 33 grader, og hele næste uge fortsætter det fine sommervejr med dagtemperaturer på omkring 30 grader.
Køligst er de Canariske Øer, hvor det bliver ret svalt hele ugen med dagtemperaturer på 25 grader.
I weekenden letskyet og mellem 21 og 24 grader, natten til mandag skyet og der kan falde et par byger.
Temperaturen falder til 23 grader. Resten af ugen tørt og letskyet, men også en del sol. Mellem 20 og 25 grader.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.